Pro­duk­t­chef for cel­le­bi­o­lo­gi­om­rå­det i ud­vik­lings­o­ri­en­te­ret virk­som­hed


Du bliver ansvarlig for cellebiologiområdet med fokus på primært tre agenturer. Herudover vil du deltage i salg af en række relaterede kvalitetsprodukter

Har du kendskab til life science-industrien? Har du drivet til at være ansvarlig for salg af et produktprogram fra velkendte producenter? I en udviklingsorienteret virksomhed, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt og i tæt samspil med kunderne?  

Så er denne stilling interessant for dig; Vi søger en produktchef til vores kunde i Storkøbenhavn – en virksomhed, som leverer en række forskellige specialprodukter til bl.a. medicinal-/biotekindustrien. Der er tale om diverse agenturer og relateret udstyr samt forbrugsartikler til området. Produkterne lader dig trække på din viden omkring cellebiologi og laboratoriearbejde.   

Salg af kvalitetsprodukter – med tæt kontakt til kunderne: 

Du bliver ansvarlig for salg af agenturerne samt de tilhørende produkter inden for området cellebiologi. Både antallet af leverandører og selve sortimentet bliver løbende udviklet og tilpasset. 

Du planlægger og tilrettelægger selv din arbejdsdag, men indgår i et team med de øvrige produktspecialister/-chefer. Ved opstarten arrangeres et længere oplærings- og uddannelsesforløb, hvor du omhyggeligt bliver sat ind i produkterne og besøger leverandørerne.  

Du besøger kunderne løbende og sikrer, at alle kunder bliver besøgt i et fast interval. Kundemøderne foregår inden for Storkøbenhavnsområdet. En god kontakt med kunderne er vigtig, og i denne virksomhed prioriteres det at tage sig tid til kunderne.  

Arbejdstiden er kl. 8-16 i hverdagene – med fleksibilitet. I denne virksomhed betyder det noget, at der er plads til at have en sjov arbejdsdag, og der er fokus på at skabe gode arbejds- og personaleforhold.  

Dit ansvarsområde ser således ud: 

  • Budget for tildelte agenturer 
  • Leverandørbesøg og kurser 
  • Kundebesøg og løbende pleje af nøglekunder 
  • Udarbejde tekster til bl.a. prospekter, kataloger og hjemmeside 
  • Igangsættelse af marketingaktiviteter og kampagner 
  • Monitorere markedet og løbende udvikle området med nye produkter og agenturer 
  • Support til salgsgruppen og udarbejde tilbud 
  • Løbende opfølgning på sager og projekter 
  • Samarbejde og assistance til teknikere ift. agenturer  

Dine kvalifikationer:  

  • Du har kendskab til branchen, evt. en relevant uddannelse eller erfaring fra en lignende stilling 
  • Du holder dig fagligt opdateret inden for dit produktområde
  • Du har erfaring med at overholde fastlagte budgetter 
  • Du har kørekort 
  • Du kan kommunikere på engelsk  

Dine personlige egenskaber:  

  • Du er ansvarsbevidst og formår at planlægge din egen tid 
  • Du arbejder struktureret og præcist og melder tilbage, hvis der er afvigelser 
  • Det er naturligt for dig at følge fastlagte politikker og retningslinjer 
  • Du går op i at kvalitetssikre 
  • Du kan lide kontakten og kommunikationen med kunder og leverandører og fungerer godt i rollen som support og rådgiver 
  • Du har en fleksibel og løsningsorienteret indstilling og trives med frihed under ansvar  

Hvis du vil videre: 

Er du interesseret i stillingen, sender du din ansøgning samt CV via knappen "Søg jobbet her" længere nede på siden.  

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Connie Pilgaard på telefon 33 24 40 80. 

I denne tid afholder vi gerne interviews med udvalgte kandidater til stillingen over telefonen og via videomøder. Samtaler på Centrum Personales kontor foregår efter særlige retningslinjer for at skabe tryghed for alle. 

Interviewprocessen løber til den rette kandidat er fundet.    

Centrum Personale tilbyder professionel assistance, når vore kunder har brug for en fast medarbejder eller en vikar. Vi arbejder med en omfattende emnebank, som du gratis kan blive optaget i, hvis du har lyst til jobskifte. Vi løser opgaver inden for alle jobfunktioner - herunder administration, forsikring, økonomi, regnskab, indkøb, salg, marketing, it, rejsebureau, medicinal/biotek, lager, spedition og ledelse.

Centrum Personale A/S - Frederiksberg Allé 35 - 1820 Frederiksberg C

Læs om Centrum Personale A/S her

Gem job

Centrum Personale A/S
Publiceret: 30. juni 2020

Arbejdssted

Storkøbenhavn