Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Activity Manager - mar­ke­ting­pro­fil med grafisk ansvar for pro­dukt­ka­ta­log

Vil du være med til at sikre, at vores visuelle udtryk går op i en højere enhed på tværs af print og online? Og kunne du tænke dig at have det overordnede ansvar for alle vores printproduktioner - både for processen og det økonomiske?

  • ”Du er med til at videreudvikle vores kerneforretningsområde og forretningen som helhed. Vi ser derfor allerede frem til at få dine friske øjne på vores processer og strategiske mål,” fortæller Senior Category Manager Jens Helmbæk, som du refererer til.

Velkommen til Peter Justesen Company

Vi har mere end 70 års erfaring i at handle med toldfrie varer af højeste kvalitet. Vores kunder består af 15.000 diplomater i over 100 lande, ligesom vi også handler med internationale organisationer og ambassader. Vi tilbyder et bredt sortiment af over 8.000 kvalitetsvarer, og fra vores lager i Polen kan vi nå ud til vores mange kunder hurtigt og effektivt.

Vores hovedkontor ligger i Hellerup. Her får du 30 gode kolleger, og i dit nye team arbejder du tæt sammen med 3 category managers og 1 masterdataansvarlig, ligesom du får ledelsesansvar for vores grafiske assistent.

Fokus på grafik, koordinering og procesoptimering

I denne rolle er du både inde over produktion, markedsføring og salg. Du sørger for, at vi holder den røde tråd i vores grafiske arbejde alle de steder, vi udkommer – både i vores trykte medier og online. Og så bliver det din opgave at vedligeholde og udvikle, så vi altid møder kundernes behov.

I en både operationel og strategisk hverdag betyder det, at du:

  • udarbejder grafiske indhold i inRiver, InDesign, Illustrator og Photoshop
  • sikrer, at vi følger vores aktivitetsplan og sørger for, at den grafiske produktion af både vores 800-siders hovedkatalog og 6 årlige magasiner møder deadlines
  • er i løbende kontakt med vores udenlandske leverandører vedrørende fx billed- og annoncestyring
  • styrer alle vores produktions -og omkostningsprocesser.

Erfaren grafiker med forstand på projektledelse

For at blive en succes i din nye stilling, er det vigtigt, at du kan bevare det store overblik – også når det går stærkt, og vores mange deadlines nærmer sig. Du trives i en hverdag fuld af varierede opgaver i et kommercielt setup, hvor der ofte kommer opgaver ind fra højre.

Mere præcist forestiller vi os, at du:

  • kommer med solid erfaring fra en lignende stilling – fx fra bureau, hvor du har haft ansvar for koordinering af den grafiske produktion
  • har erfaring med digitale medier, så du kan skabe sammenhæng mellem de to platforme
  • har en relevant grafisk uddannelse
  • har fuldstændig styr på Adobe-pakken
  • er flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jeppe Secher på 72 45 91 06.

Søg jobbet ved at sende din ansøgning og dit CV via nedenstående link – hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi ser meget gerne, at du vedhæfter eksempler på dine grafiske evner.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige medarbejder.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktperson

Jobindex

Jeppe Secher
TLF: +45 7245 9106

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

– Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 15. september 2020

Arbejdssted

Hellerup