Dygtig for­ret­nings­chef søges til Shell Hammerum

Har du leder-dna i blodet og motiveres du af, at være den der går forrest?

Så er det måske lige netop dig, vi står og mangler.

Som forretningschef er du ansvarlig for den daglige drift og personalet på stationen.

Det er dig der har ansvaret for, at du og dit personale i fællesskab, når jeres mål. Din kerneopgave er at tilsikre, at vores kunder altid får en oplevelse ud over det forventede, når de besøger vores station. Du er bevidst om, at dette kun lader sig gøre, ved konstant at have en finger på pulsen og være klar til at gå den ekstra mil, for at vi når i mål med dette. Du er typen der trives i, at navigere i en verden, hvor du er den der viser vejen og altid er det gode eksempel for dine ansatte. Du trives med at være den, der har overblikket og beslutningskompetencen, og være den der sætter kursen.

Din fornemmeste opgave er, at tilsikre en stabil drift og hele tiden have skarpt fokus på de opsatte salgsmål og budgetter for butikken. Ydermere er du, naturligt, en stor del af stationens ansigt udadtil, og du sørger altid for, at vores høje standarder og gode service leveres med et smil til vores kunder.

Din succes som Forretningschef hos os, kræver først og fremmest, at du har et stort overblik og evnen til at kunne håndtere mange forskellige opgaver. Du er god til at se fremad og være på forkant med tingene. Du er idérig og formår, at se mulighederne frem for begrænsningerne.

Du er omstillingsparat og du trives i hverdag hvor det går stærkt, og hvor to dage sjældent er ens. Du er ærekær omkring dit arbejde og driver din station, som var det din egen.

Vi kan tilbyde dig et job, hvor der er højt til loftet og store muligheder for personlig udvikling. Har du ambitionerne og evnerne, så vil du få muligheden for at være i en virksomhed, der værner om at opdyrke og udvikle på de talenter, vi har i vores fold.

Dine ansvarsopgaver består bl.a. af:

  • Daglig ledelse af personale samt ansvar for butikken
  • Sikre, at butikken lever op til kundernes forventninger samt Shells standarder – samt rengøring
  • Salg af brændstof, vask, tips & lotto, dagligvarer, konfekture, mad & drikke samt meget andet
  • Bestilling og opfyldning af varer – trimning af butik og forplads
  • Bogholderi
  • Sikre vækst og udnytte de muligheder der er i lokalområdet.

Vi ser meget gerne, at du har nogle års erfaring fra en tilsvarende stilling, og er helt hjemme i butiksdrift med alt hvad dette indebærer samt har den ledelsesmæssige erfaring, et job som dette kræver.

Ansøgning, CV & lønforslag sendes på mail til: jannikfalkenberg@gmail.com.

Start: Snarest muligt.

Yderligere spørgsmål vedr. stilling kan ske via
Ejer – Jannik Brogaard Falkenberg
Mail: jannikfalkenberg@gmail.com – Mobil: 2097 0010.

Straffeattest skal fremvises.

Gem job

Schouw-Falkenberg Aps
Publiceret: 25. august 2020

Arbejdssted

Hammerum