Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Quality systems audits manager til medico-branchen

Vil du være med til at validere og kvalitetssikre medicinsk udstyr til behandling af patienter med blodkarsygdomme over hele verden?

Så bliv en del af Cook Medical og få ansvar for, at vores Quality Management System til enhver tid lever op til de gældende relevante standardkrav og at vi udfører vores audits korrekt. Og selvfølgelig, at dine medarbejdere stortrives.

”Det er altafgørende, at du hele tiden fokus på at gøre det rigtige ift. til patienterne. Gør du det, så gør du også noget godt for forretningen. Vi gør vores allerbedste hver gang – og er derfor med til at redde liv,” fortæller Henrik Gyllun, der er Director of Quality Assurance.

Velkommen til!

Du får ansvar for vores Quality System Audits-team, som består af 4 dygtige medarbejdere, der kan deres kram til fingerspidserne. I afdelingen laver vi management reviews, interne audits ift. standarder og myndighedskrav, håndterer eksterne audits, ligesom vi også udfører leverandøraudits både for WCE samt andre Cook-sites. I QA-afdelingen er vi cirka 70 mennesker i alt.

Du går forrest som det gode eksempel

I hverdagen tager du teten og holder styr på vores projekter og hverdagen. Du sikrer dig, at dine medarbejdere bliver udfordret samt at de udvikler sig og trives. Herudover har du ansvar for vores interne og eksterne audits samt vores Quality Management System-processer.

Mere konkret, kommer du bl.a. til at:

  • sætte rammerne for samt facilitere afholdelse af eksterne audits og management reviews
  • fungere som ambassadør for udviklingen af QMS-området samt sørge for at videreudvikle og forenkle vores dertilhørende processer og modeller på et analytisk grundlag
  • gennemgå løbende ændringer af vores QMS-processer
  • sparre og samarbejde med dine globale kolleger i Cook i forhold til fx udvikling af QA og lovkravreguleringer
  • planlægge og gennemføre interne audits som lead auditor.

Pragmatisk tilgang og forstand for systemstandarder

Som person har du hjertet med i dit arbejde og alt, hvad du gør. Du har en stor interesse i området og sætter en stor ære i at lede dine medarbejdere i øjenhøjde. Og så kan du – ligesom dine kolleger – se patienten for enden af katetret. For her kommer lykkefølelsen af, at du er med til at gøre noget for andre.

Herudover forestiller vi os, at du har:

  • en naturvidenskabelig uddannelse og baggrund
  • nogle års erfaring fra en lignende stilling med ledelsesansvar samt erfaring med at arbejde med medicinsk udstyr
  • en god kvalitetssystemforståelse samt viden om ISO 13485, MDSAP og FDA CFR820 – dette er absolut en stor fordel, men ikke et krav
  • et grundlæggende kendskab til LiveLink, TrackWise og PLM
  • gode danskkundskaber, ligesom du taler og skriver engelsk flydende – engelsk er vores koncernsprog.

Sidst, men ikke mindst

Cook Medicals virksomhedskultur bygger på et stærkt, fælles værdigrundlag, og vores ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi tilbyder et veltilrettelagt internt uddannelsesforløb, du som nyansat gennemgår, så du hurtigt får et indgående kendskab til os som virksomhed.

  • ”Hvis du passer godt på Cook, så passer vi også godt på dig. Du lander altså et virkelig godt sted. Og som leder er det dit ultimative mål, at alle dine medarbejdere er glade for at gå på arbejde hver eneste dag,” slutter Henrik, der glæder sig til at byde dig varmt velkommen.

Foruden en lønpakke med pension tilbyder vi desuden fleksible mødetider, bonussystem, sundhedsordning samt fri afbenyttelse af firmaets eget fitnesscenter.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mette Markussen på 7245 9147.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om os
Cook Medical er en familieejet, global koncern med mere end 12.000 medarbejdere på verdensplan, hvoraf 800 har base i Bjæverskov i Danmark. Vi har kunder i mere end 135 lande og udvikler produkter inden for bl.a. kardiologi, urologi, neurokirurgi og meget, meget mere.

Læs mere om os og de produkter, du kommer til at arbejde med, lige her.

Kontaktperson

Jobindex

Mette Markussen

Telefon: +45 7245 9147

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

– Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 22. september 2020

Arbejdssted

Bjæverskov