Drifts­chef

Vil du være en del af en dynamisk almen boligorganisation?

Vil du være stolt af dit arbejde? Kan du engagere dig i at sikre bæredygtige boliger/tag over hovedet til helt almindelige mennesker?

Som driftschef bliver du en del af ALFABO´s driftsafdeling med 4 fagligt dygtige og engagerede kollegaer. En stor del af din dagligdag vil gå med at lede, udvikle og motivere erfarne inspektører og ejendomsfunktionærer. Du vil blive ansvarlig for, at drift og vedligeholdelse af boligerne fungerer optimalt samt fremtidssikring af afdelingernes boliger.

Du vil i hverdagen indgå i tæt dialog og samspil med beboere og beboerdemokratiet. For at få succes i stillingen skal du være god til at kommunikere og begå dig politisk på alle niveauer af en organisation. Det er afgørende at du brænder for at arbejde i en non-profit organisation, der er stolte af at lave boliger til alle, og som er til for beboernes skyld.

Om jobbet:
I hverdagen tilrettelægger du dine opgaver selvstændigt. Opgaverne omfatter bla.:

  • Samarbejde med beboerdemokratiet om den daglige drift og gennemførelse af de beboerdemokratiske beslutninger, herunder sagsbehandling og beboervejledning omkring drift og byggetekniske forhold
  • Ledelse af boligorganisationernes ansatte, herunder planlægning og prioritering af driftsopgaver, samt kompetenceudvikling af medarbejderne
  • Gennemføre forbedringsarbejder og medvirke ved nybyggeri, helhedsplaner, samt for 1 og 5 års eftersyn
  • Driftsadministration, herunder udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner og tekniske vejledninger for boligafdelingerne
  • Overordnet budgetansvar og -opfølgning, prisindhentning og ledelse af mindre byggeopgaver
  • Deltage i afdelingsmøder


Din profil:
Du kan have en byggeteknisk uddannelse som eks. bygningskonstruktør eller lignende. Det afgørende er, at du har en stor byggeteknisk indsigt.

Vi lægger derudover vægt på, at du har:

  • Erfaring med ledelse/distanceledelse – også gerne af medarbejdere med ledelsesansvar
  • Erfaring med at lede forandringer godt i mål og stærke kommunikative evner
  • Erfaring med budget-, økonomi- og kvalitetsstyring – du er talstærk og har økonomisk forståelse
  • En god forretningsforståelse og stor handlekraft

Du er en positiv, åben og tillidsvækkende person og du trives med at opbygge tillidsfulde relationer og samarbejde er for dig en naturlig og vigtig del af opgaveløsningen. Du trives i en kundeorienteret kultur, hvor alle giver et ekstra nap med, når det er nødvendigt. Desuden er du struktureret og løsningsorienteret, og du er serviceorienteret og motiveret til at hjælpe vores kunder med alle tænkelige spørgsmål og problemstillinger.

Du skal være indstillet på, at der er aftenmøder tilknyttet stillingen, og det er et krav, at du har kørekort til personbil og kan stille bil til rådighed.

Du tilbydes en unik mulighed for at blive en del af en dynamisk og velfungerende boligorganisation
ALFABO tilbyder gode udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af alle medarbejderes kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet skaber trivsel og gode resultater. Arbejdsmiljøet uformelt og en uhøjtidelig omgangsform og generelt er der gode arbejdsforhold. Arbejdsdag er præget af fællesskab, arbejdsglæde og et stort drive.

Den ugentlige arbejdstid som er fleksibel, er 37 timer, inkl. frokost. Der tilknyttes god pensionsordning, og du bliver omfattet af en sundheds- og behandlingsforsikring.

Finder du dette job interessant, så send din ansøgning via vores website: www.karsberg.net.

Bemærk venligst, at vi sender svar til den e-mail, du sender din ansøgning fra. Hvis du har spørgsmål så kontakt venligst rekrutteringskonsulent Allan Karsberg på tlf.: + 45 2113 2169 eller email: allan@karsberg.net.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt.

Gem job

Alfabo
Publiceret: 9. oktober 2020

Arbejdssted

Kolding