Per­for­man­ce Marketing Spe­ci­a­list

Vil du med på en fed digitaliseringsrejse og højne niveauet i vores digitale indkøb? Har du høje ambitioner og drives af at maksimere et budget og drive forretningskritiske resultater?

Kan du skabe effekt og ROI på de digitale kanaler?

CBB Mobil er et online mobilselskab med en klar ambition om fortsat at blive mere digitale i tilgangen til markedet og interaktionen med kunderne, bl.a. gennem transparens og kommunikation i øjenhøjde. Vi er på en spændende rejse, hvor vi i fremtiden skærper vores organisation til at kunne håndtere alle forretningskritiske funktioner internt. Første skridt på den rejse, handler om at få de rigtige kompetente og ambitiøse personer ombord, der kan hjælpe os med at blive best-in-class.

Stillingen som Performance Marketing Specialist er en in-house-funktion, hvor du får ansvaret for eksekveringen af vores PPC-aktiviteter på Google Ads, Bing og Facebook. Du vil indgå som en vigtig del af vores Salgs & Marketing-team, og du vil have en tæt dialog om drift, strategi og eksekvering med vores Online Marketing Manager. Dertil skal du hjælpe med at drive best practice på indkøb på tværs af vores indkøbsplatforme og 2 andre i teamet, der hjælper med indkøb.

Du vil få ansvaret for vores vigtigste online kanaler, og vi forventer, at du selvstændigt kan drifte kanalen med stort overblik, omhyggelighed og med stor forståelse for data. Men også at du kan være med til at præge den fremtidige retning, ift. vores Tech Stack, og måden vi arbejder med kanalerne på. Du vil med andre ord være involveret i arbejdet hele vejen rundt, lige fra de daglige hands on-opgaver til det mere langsigtede strategiske arbejde.

Dine arbejdsopgaver vil primært være at:

  • Eksekvere indkøb på Google Ads og Bing
  • Drive best practice på tværs ad Google og Facebook med resten af teamet
  • Drive annoncetekster i samarbejde med vores tekstforfatter, så de løbende er tilpasset kommunikationen på vores øvrige kanaler
  • Analysere og optimere igangværende kampagner for at sikre optimal udnyttelse af budgettet
  • Løbende teste nye formater og muligheder, men samtidig sikre at best practice følges
  • Ansvarlig for vores leadgenerering
  • Du vil yderligere få mulighed for at præge CBB’s udvikling omkring tech, DMP løsning, integration med CRM-værktøj og andre digitale værktøjer.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du kommer med 3-4 års erfaring enten fra en e-Commerce virksomhed eller et search/mediebureau.

Vi forventer desuden at:

  • Du er superbruger i Google Ads og Google Analytics og har arbejdet med flere dele af Googles Tech Stack
  • Har erfaring med bud- og budgetstyring, søgestrengsanalyser og løbende performance tests
  • Har erfaring med scripts og automatisering af kampagner
  • Har erfaring med tracking, optimering og aktivering værktøjer – Optmyzr, Google Tag Manager og gerne også Google Marketing Platform som helhed
  • Har kendskab og gerne erfaringer med andre PPC-aktiviteter som Facebook samt programmatic

Og så bidrager du til den gode stemning i det daglige, og ligesom alle os andre i CBB Mobil er du ærlig, kærlig og uden bøvl i alt, hvad du gør – for det er kernen i vores kultur.

Føl dig hjemme når du er på arbejde

Du kan se frem til en fantastisk arbejdsplads, hvor der er plads til, at du kan være dig selv. Vi tror på, at jo mere du føler dig hjemme, jo sjovere er det at gå på arbejde. Selvom vi er ambitiøse og arbejder energisk, er stemningen afslappet. Og vi ser det som en styrke at have mange forskellige profiler og erfaringer i huset.

Vi er ejet af Telenor Danmark, men er selvstændige nok til at kunne sige, at vi har det bedste fra start-up verdenen i form af agilitet og kort fra tanke til handling og fordelene ved en større corporate virksomhed. Vi giver dig muligheden for at samarbejde med dygtige og fagligt passionerede kolleger, som vil inspirere dig, udfordre dig og sikre, at det er sjovt at gå på arbejde.

Ansøgningsfrist: 05-10-2020

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Kontaktperson:
Nikolaj Boserup 
Head of CBB Mobil

E-mail
+45 29 26 44 47

Hjemmeside:
https://www.cbb.dk/info/job/


CBB Mobil er en af de førende online virksomheder indenfor telebranchen. Vi er drevet af vores passion om at levere gode kundeoplevelser og mobiltelefoni til Små Priser på et netværk i verdensklasse. Vores produkter er simple og transparente – ingen skjulte gebyrer eller ubehagelige overraskelser.
Hos CBB er vi over 150 ambitiøse medarbejdere. Vi tilbyder en arbejdsplads med mulighed for en inspirerende karriere med højt til loftet og plads til forskelligheder. 
CBB Mobil har været del af Telenor Danmark siden 2004.

Gem job

CBB Mobil
Publiceret: 18. september 2020

Arbejdssted

København SV