Øko­no­mi­chef med hands-on tilgang til førende producent af medicinsk cannabis

Motiveres du af at arbejde i et dynamisk og internationalt miljø, hvor du vil have en vigtig rolle i at støtte vores europæiske produktionssteder inden for alle aspekter af finansiel controlling og rapportering?

Du kan se frem til en alsidig stilling inden for en helt ny branche med gode muligheder for at bruge dine kompetencer og erfaring med generelle regnskabs- og rapporteringsprincipper og produktionscontrolling.

Velkommen om bord

Vi er i færd med at opbygge den største produktion af medicinsk cannabis i Europa. Vores mission er at tilbyde europæiske patienter medicinske cannabisprodukter af høj kvalitet som effektiv behandling af en bred vifte af medicinske tilstande.

Din base vil være på vores lokation i Bellinge tæt på Odense med i øjeblikket 50 ansatte, som alle er stolte af vores mission.

En samarbejdende og ung kultur

Du kan allerede se frem til at være en del af en kultur, hvor samarbejde, sparring og videndeling på tværs af afdelinger og grænser er centrale. Du får rig mulighed for at få indflydelse på migration af it-systemer såvel som økonomiske produktionsprocesser og KPI'er.

Økonomiafdelingen i Europa består af 13 kolleger, og stillingen refererer til vores europæiske Vice President Finance. På nuværende tidspunkt vil du have personaleledelse af en regnskabsmedarbejder i Danmark.

Stillingen

Nogle af dine ansvarsområder vil være:

  • Støtte udviklingen af en effektiv og digitalt drevet økonomiafdeling
  • Finansiel controlling og udvikling af interne kontroller/KPI'er
  • Månedlige/kvartalsvis/årlige rapporteringer i henhold til IFRS-krav
  • Styring af budgetprocesser og omkostningsopfølgning, især relateret til produktion
  • Udvikle og tilpasse økonomiske procedurer over for Aurora Europe og produktionsfaciliteterne i Europa
  • Sparring og rådgivning om cashflowkrav, projektledelse og udarbejdelse af processer og systemer i henhold til virksomhedens økonomiske vækst
  • Kontaktperson til banker, revisorer og myndigheder

Din profil

Du har en videregående uddannelse indenfor økonomi – cand.merc. i økonomistyring, cand.merc.aud, HD (R) eller tilsvarende samt en solid erfaring (min. 3-5 år) inden for generelle regnskabsprincipper og produktionscontrolling.

Ledelseserfaring, fremragende it-færdigheder (det er et plus, hvis du har erfaring med migration af it-systemer) og dansk- og engelskkundskaber på højt niveau er forudsætninger for stillingen.

Erfaring fra en international koncern og erfaring med årsrapportering vil være en fordel.

Som person er du engageret og har en praktisk tilgang, samtidig med at du bevarer det generelle overblik.

Du sætter en ære i at levere korrekt finansiel controlling og rapportering og trives i en rolle, hvor du kan videreudvikle økonomiske systemer og processer. En god forretningsforståelse samt evnen til både at udfordre og tilbyde rådgivning og sparring til organisationen er naturlige aspekter af din personlighed.

Hvordan søger du?

Du velkommen til at kontakte HR Manager, Anita Lindhart via mail al@auroranordic.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. Send ansøgning og CV på engelsk hurtigst muligt via nedenstående link.

Interviews finder sted løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rigtige kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Om virksomheden

Aurora Nordic er et selskab ejet af Aurora Inc. i Canada. Vi har faciliteter både i Danmark, andre dele af Europa og Canada. Aurora Inc. er en af verdens førende cannabisrelaterede koncerner og dækker bredt fra cannabisdyrkning, lægemiddelproduktion, distribution, R&D og drift af cannabisklinikker.

Du kan læse mere om os her.

Gem job

Aurora Nordic Cannabis A/S
Publiceret: 1. oktober 2020

Arbejdssted