Ind­sko­lings­le­der (SFO og ind­sko­ling)

Er du på udkig efter et udviklende lederjob, så er vi stedet for dig!

Da vores nuværende SFO-leder, af helbredsmæssige årsager, fratræder sin stilling efter jul, søger vi en indskolingsleder med tiltrædelse d. 1. januar 2021.

Vi søger en person, som kan være med til at skabe den pædagogiske retning for SFO og indskoling. Du skal indgå i skolens ledelsesteam, og sikre sammenhæng mellem SFO og skole.

Stillingen er nyoprettet, og du er både leder for SFO og for indskolingen.

Ansættelsen er på fuldtid, og indebærer at du er ca. 2/3 dele af arbejdstiden sammen med børn, fortrinsvis i SFO.

Vi søger en leder, der:

  • Har stor erfaring og er kompetent i det praktiske arbejde med børn i aldersgruppen
  • Kan lede en god og åben SFO-medarbejdergruppe
  • Kan være med til at sætte den pædagogiske retning for SFO og indskoling og derved også hele skolen
  • Er med til at facilitere den igangværende udviklingsproces for at binde skole og SFO mere sammen
  • Har en fleksibel og dynamisk tilgang til arbejdet, uden at miste overblikket – også i en travl hverdag
  • Ser muligheder frem for begrænsninger i et ofte krævende opgavefelt
  • Udvikler gode og tillidsfulde relationer til kolleger, medarbejdere, børn og forældre
  • I samarbejde med indskolingsteamet indskriver nye elever
  • Kan varetage og arbejde både effektivt og struktureret i løsningen af administrative opgaver
  • Sikrer at førskoleforløbet er i tråd med skolens pædagogik
  • Modtager sygemeldinger og står for vikarfordelingen samt vikarkontakten
  • Bidrager med nærvær, humor og entusiasme

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en pædagogisk uddannelse og praktisk erfaring indenfor feltet
  • Udstråler varme, ro og imødekommenhed samt har en åben og nysgerrig tilgang til børn og voksne omkring dig.
  • Kan se og agere i det tværfaglige samarbejde mellem pædagoger, lærere, skolens ledelse og andre af skolens samarbejdspartnere.
  • Har kompetencer til at varetage administrative opgaver og anvende it som samarbejds- og dokumentationsredskab

Vi tilbyder:

  • En børnegruppe som giver plads til forskellighed
  • Mulighed for at sætte præg på hverdagen
  • En engageret personalegruppe som vil skolen og hinanden
  • En skole hvor vi også møder børnene i øjenhøjde
  • Et ligeværdigt ledelsesteam, hvor faglighed, engagement, loyalitet og humor er kendetegnende
  • En flad ledelsesstruktur hvor medarbejderne inddrages i beslutningsprocesser
  • En aktiv og engageret forældrekreds og bestyrelse

Om skolen

Øbro Fri Skole er en privatskole i hjertet af København. På skolen går der 185 elever fra 0.- 9. kl. Skolens SFO er yderst velfungerende og veldreven med ca. 65 tilmeldte børn.

Vi vægter at det faglige, kreative og det sociale går hånd i hånd, og at børnene kan samarbejde, lære og lege på tværs af alder. Vi lægger vægt på relationsarbejde, for at sikre at skabe nærvær og trivsel for børnene.

Humor, engagement, ansvar og åbenhed i et trygt miljø er vigtige begreber for os.

Siden 1975 har skolen ligget i en charmerende baggård, og vi bruger byen meget, både i forbindelse med undervisning og det store frikvarter.

Ansøgningsfristen er mandag den 2. november 2020 kl. 12.00.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og aftale om ny løn.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført mandag den 9. november.

Der indhentes børne- og straffeattest, og ansættelsen er betinget af indholdet i disse. Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk til kontor@obrofriskole.dk, mærket ”indskolingsleder”. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Christian Ramnæs, tlf. 24 84 88 14 (send evt. en sms, så vil du blive ringet op).

Se endvidere skolens hjemmeside på www.obrofriskole.dk.

Gem job

Øbro Fri Skole
Publiceret: 5. oktober 2020

Arbejdssted

København