Project Manager – Biogas af­svov­lings­an­læg

Biogasclean søger en erfaren projektleder til gennemførelse af projekter i ind- og udland. Biogasclean er en af verdens førende leverandører af biologiske afsvovlingsanlæg, som fjerner svovl fra biogas uden brug af kemikalier. Gasrenserne produceres primært af vores datterselskab i Thailand, men vi har også produktion af delsystemer i bl.a. Nord- og Sydamerika samt en række lande i Europa og Sydøstasien. Vi har 280 anlæg i drift eller under opførelse i mere end 40 lande, se www.biogasclean.com og Biogasclean LinkedIn.

Arbejdsopgaver

Du skal med reference til selskabets afdelingsleder stå for gennemførsel af udvalgte projekter fra kontrakt til aflevering. Projekterne er typisk i størrelsesordenen 1-15 mio. DKK.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Kontrollere og lede udarbejdelse af dokumentation, herunder P&ID.
  • Indkøb af udstyr, komponenter og opfølgning på levering.
  • Kvalitetssikring af leverancer fra underleverandører.
  • Kontakt og opfølgning med leverandører, kunder og rådgivere.
  • Primær kontakt med vores engineering-afd. som er lokaliseret i Thailand.
  • Have det overordnede overblik over komplekse projekter.

Du skal forvente rejsearbejde i udlandet, typisk 45-60 dage om året – Du vil i høj grad selv kunne planlægge rejseaktiviteten.

Faglige kvalifikationer

Du har praktisk erfaring med projektledelse, og meget gerne inden for biogas. Du er maskinmester eller ingeniør og har gerne en faglig baggrund som elektriker eller lignende. Du anvender IT på brugerniveau herunder AutoCAD, e-conomic eller tilsvarende økonomisystem og Office-pakken. Du kan dansk og engelsk på højt niveau, både mundtligt og skriftligt, da en stor del af kommunikationen med kunder og kollegaer foregår på engelsk.

Personlige egenskaber

Du arbejder selvstændigt og struktureret. Du har gode samarbejdsevner og er ikke bleg for at påtage dig alsidige opgaver, da vi stadig er en mindre organisation, hvor vi efter behov hjælper hinanden på tværs af ansvarsområder. Du trives i et travlt miljø, er omstillingsparat, og vigtigst af alt, ikke bange for at tage ansvar.

Du tilbydes

Du kommer til at indgå i et internationalt team i en innovativ og spændende virksomhed. Vi har et travlt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Det vil være muligt delvist at arbejde fra din bopæl. Løn efter kvalifikationer. Tiltrædelse januar 2021, men vi venter gerne på den helt rigtige.

Ansøgning

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jesper Hørlyk-Jensen på (+45) 5054 0904. Ansøgning og CV sendes til Jesperhj@biogasclean.com. Mrk. Project Manager – BGC – Ansøgningsfrist er 22.11.2020.

Gem job

Biogasclean A/S
Publiceret: 3. november 2020

Arbejdssted

Odense