Ejen­doms­me­ster

 

Til Boligforeningen VIBOs driftsområde øst, der har 15 afdelinger beliggende på Østerbro og Nørrebro i København, søger vi snarest en erfaren og engageret ejendomsmester med stor erfaring med varmecentraler.

Sammen med områdets andre ejendomsmestre skal du sikre en god og effektiv drift i tæt samarbejde med de ansatte, afdelingsbestyrelserne og driftschefen.

Dine væsentligste ansvarsområder er:

  • Dagligt ledelsesansvar for 4 medarbejdere i 4 afdelinger
  • Pasning af ejendomskontoret, herunder servicering af beboere
  • Tekniske installationer og varmeanlæg
  • Foretage syn af flyttelejligheder
  • Sikre ren- og vedligeholdelse af udearealer, kældre og kælderskakter
  • Sikre snerydning og glatførebekæmpelse
  • Sikre daglig tømning af affaldsskakter
  • Udføre mindre vedligeholdelsesarbejder
  • Udføre beboerservice
  • Du er i løbende dialog og samarbejde med bestyrelserne i afdelingerne
  • Du deltager på afdelingsmøder og bestyrelsesmøder efter behov

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har ledelseserfaring, gerne indenfor branchen
  • Mestre IT, herunder Outlook, Excel og Word gerne kendskab til UNIK og Isyn
  • Har en håndværksmæssig uddannelse eller flair for dette
  • Har kendskab til tekniske installationer samt erfaring med varmesystemer
  • Er serviceminded og har en fleksibel indstilling
  • Er god til at samarbejde og har diplomatisk sans
  • Behersker dansk i skrift og tale
  • Har kørekort

Vi tilbyder et spændende og afvekslende job, hvor der er mange muligheder for relevant efteruddannelse.

Ansættelsesvilkår og lønmæssig indplacering sker i henhold til overenskomsten mellem Boligselskabernes Landsforening og Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning samt lokalaftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Carsten Klausen på tlf.: 33 42 00 34 eller ck@vibo.dk

Send din ansøgning og CV til job@vibo.dk snarest muligt, dog senest den 15. januar 2021. Vi behandler ansøgninger løbende.


Den almennyttige andelsboligforening VIBO er en ung og levende beboerdemokratisk boligforening med ca. 6.000 boliger i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Boligforeningen beskæftiger ca. 140 medarbejdere.

Gem job

Boligforeningen VIBO
Publiceret: 15. december 2020

Arbejdssted

København