Ope­ra­tions Team Leader

Overmontør/Montage Team Lead


Har du kommercielle evner og er du god til projekteksekvering i køle- og varmepumpebranchen?
…Så læs videre!

Johnson Controls, Køleteknik er en af Danmarks førende virksomheder på det køletekniske område, hvor vi leverer og servicerer industrielle køleanlæg og varmepumper til en bred kundebase i både ind- og udland. Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling med stor personlig frihed og professionelt ansvar i en virksomhed med en historie, der begyndte for mere end 125 år siden. Som medarbejder hos Johnson Controls er vi stolte af det vi gør, og du bliver en del af en engageret og kompetent virksomhed præget af kundefokus, passion for at vinde, sammenhold og et miljø, der tilbyder spændende udfordringer.



Hvad du vil lave

Johnson Controls Køleteknik tilbyder lige nu en attraktiv og spændende stilling som overmontør til vores anlægsdivision med reference til vores Branch Manager i ”Contracting”. Udgangspunkt for stillingen er fra vores kontor i Roskilde, med opgaver som kundekontakt og kundebesøg i det østlige Danmark. Der er på nuværende tidspunkt en ansat i teamet, men det er tanken at der skal ansættes flere montører i takt med ordretilgangen.
Contracting betjener mange industrisegmenter, herunder slagterier, mejerier, hospitaler, varelagre, farmaceutiske virksomheder, kraft- og varmeværker med industrivarmepumper og lignende. Alt sammen baseret på NH3, HFC, CO2 og HC.
Du vil komme til at arbejde sammen med afdelingens sælgere, projektingeniører (el og mekaniske) og 3D-Cad designere.
Som overmontør vil du indgå i den daglige ledelse i Contracting organisationen, hvor der sker koordinering af projekter mellem alle aktører, prioritering af opgaver set i forhold til helheden og selv løse egne projekter. Personlig frihed og professionelt ansvar er en naturlig del af vores integritet.
 


Hvordan du vil gøre det

Du har en teknisk uddannelse som elektriker, køletekniker eller maskinmester, og er evt. i besiddelse at et kølemontørcertifikat. Du har erfaring med kommercielle og industrielle anlæg baseret på syntetiske og naturlige kølemidler, eller har lyst til at arbejde med dette.

Du har desuden en bred el-teknisk viden og kan fejlfinde på elektriske systemer. Du kan begå dig på dansk og engelsk, såvel mundtligt som skriftligt, er habil pc-bruger og har et gyldigt kørekort.



Hvem vi leder efter

En serviceminded kollega med flair for salg (kommercielt tænkende) og en god portion forretningsempati. Du evner at fastholde og udvikle gode kunderelationer, idet at du er åben, ærlig og serviceminded. Desuden besidder du stort gåpåmod, er vedholdende, positiv og optimistisk. Du kan lide at tingene bevæger sig og har lyst og har altid engagementet til at sælge den gode løsning til vore kunder.
Du har et stærkt personligt drive og sætter høje standarder – både for dig selv og for dine medarbejdere. Du formår at knytte tætte relationer med medarbejdere, kunder, rådgivere og samarbejdspartnere. Du er udviklingsorienteret med fokus og interesse i at effektivisere samt optimere.



Ansøgning

Lyder dette som dig? 
Så send os din ansøgning med det samme, da ansøgningerne behandles i takt med, at vi modtager dem, og tiltrædelse sker efter aftale.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Branch Manager Brian Keller på tlf.: 87 36 31 25.
Gem job

Johnson Controls
Publiceret: 4. januar 2021

Arbejdssted

Roskilde