Pro­jekt­le­der

Viby, Aarhus-området

Vi søger en engageret og dygtig projektleder til teknisk ventilation i Aarhus.
Måske du netop har færdiggjort dit studie som ingeniør eller maskinmester og søger et job, hvor du får mulighed for at bruge dine tekniske kompetencer til at gennemføre projekter i tæt samspil med dygtige kollegaer.

airteam er en solid virksomhed i vækst med ambition om at blive Nordensforetrukne indenfor teknisk ventilation. Vi tror på, at vores resultater skabes på baggrund af et godt samarbejde med vores kunder og underleverandører. Vores medarbejdere projekterer og udfører ventilationsanlæg til bl.a. sygehuse, kontorbygninger, fabrikker og medicinalfirmaer.

Om stillingen

Du tilbydes en attraktiv stilling som projektleder, hvor du vil få ansvaret for projekter indenfor både nybyggeri og større ombygninger. Du vil få en varierende arbejdsdag, som vil foregå både på kontoret og byggepladsen. Jobbet byder på alsidige og spændende udfordringer i:

  • Projektledelse, økonomi- og byggestyring på entrepriser
  • Projektering og optimering af tekniske ventilationsløsninger
  • Kvalitetssikring, tidsstyring og indkøb
  • Kommunikation med entreprenører, rådgivere, brugere, leverandører og underentreprenører
  • Du tildeles en mentor, og der vil være introduktionsforløb gennem airteam Academy

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet ingeniør, maskinmester eller lign. med teknisk baggrund
  • Erfaring indenfor ventilation er en fordel
  • Lægger vægt på tværfaglig koordinering
  • Bruger dine købmandsmæssige egenskaber og din serviceorientering, når du kombinerer produkter og services efter kundernes ønsker og behov
  • Arbejder selvstændigt og struktureret, er initiativrig og bevarer overblikket
  • Kan designe og projektere ventilationsanlæg, så de tekniske løsninger matcher kundens forventninger
  • Brænder for jobbet og har lysten til selvstændigt at gennemføre projekter
  • Har gode danskkundskaber på skrift og i tale

Vi tilbyder:

Som projektleder i airteam får du høj personlig og faglig udvikling med afsæt i dine kompetencer og uddannelse. Du vil indgå i et team med en nærværende ledelse, og erfarne kollegaer som kan tilbyde dig faglig sparring. Hos airteam tilbyder vi et bredt udvalg af interne og eksterne kurser via airteam Academy, således vores medarbejdere altid er opdateret på den nyeste viden indenfor branchen.

Hos airteam er der fart over feltet og et dynamisk miljø med frihed under ansvar, fleksible arbejdstider og et godt humør på arbejdspladsen.

Via dette link kan du læse mere om airteam som arbejdsplads:
https://airteam.dk/job/airteam-som-arbejdsplads/

Du tilbydes gode løn- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med din erfaring og kompetencer.

Kontakt og ansøgning:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henriette Sylvest på mobil 93922004.

Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater. Tiltrædelse er hurtigst muligt. Ansøgning, CV og referencer sendes via linket herunder.

Gem job

airteam a/s
Publiceret: 18. februar 2021

Arbejdssted

Viby J.