Pro­jekt­le­der søges til el-virk­som­hed i høj vækst

Har du erfaring som el-installatør, og har du mod på nye udfordringer som projektleder på større og mindre opgaver inden for private og erhvervskunder? Så har vi det helt perfekte job til dig!

Hos Brdr. Bonnichsen El søger vi lige nu en engageret kollega, der har lyst til at indgå i den daglige ledelse, og som brænder for el-tekniske løsninger.

Selvstændig projektleder med bred faglig viden

I stillingen som projektleder kommer du til at varetage en blækspruttefunktion, hvor du har ansvaret for mange forskellige spændende opgaver. For at få succes som projektleder er det vigtigt, at du er nytænkende og innovativ, så du kan styre et team af motiverede kollegaer sikkert i mål med et projekt. Derudover kan du se frem til arbejdsdage med følgende opgaver:

  • Projektledelse på opgaver inden for private, industri-, erhvervs- og landbrugskunder
  • Udførelse af småopgaver ”i marken” når der er travlt
  • Håndtering af økonomistyring på projekter samt udarbejdelse af tilbud til kunder
  • Opbygning og vedligeholdelse af gode relationer til kunder, montører og kollegaer.

Vi søger dig, der er en åben, glad og smilende person, som kan bidrage med sin brede faglige viden inden for elektronik. Til gengæld kvitterer vi med en arbejdsplads, hvor der er en flad organisationsstruktur og gode udviklingsmuligheder.

El-installatører med mange år i branchen

Når du arbejder hos Brdr. Bonnichsen El, bliver du en del af en ambitiøs virksomhed, der har mere end 30 års erfaring. Vores team består lige nu af seks dygtige lærlinge og 16 montørkollegaer, der hver dag leverer et professionelt stykke arbejde, så vi altid kan sikre vores kunder et slutresultat af bedste kvalitet. Flere af vores medarbejdere har endda været i firmaet i op mod 25 år, for vi prioriterer altid en arbejdsplads med tillid, fleksibilitet og medansvar. Her møder alle ind i arbejdstøj og er klar til at hjælpe hinanden.

Vi søger en projektleder, der:

  • gerne er nyuddannet el-installatør, og som har mod på udfordringer som projektleder
  • brænder for el-tekniske løsninger og kan bidrage med bred faglige viden
  • har lyst til at arbejde med økonomistyring og udforme tilbud til private og erhvervskunder
  • er ansvarsfuld og kan skabe vedvarende relationer internt og eksternt i virksomheden.

Vil du arbejde sammen med os?

Er du klar til at blive en del af en virksomhed i vækst? Så send dit CV og en motiveret ansøgning til os hurtigst muligt på jeppe@bbb-el.dk – og senest den. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jeppe Clausen på tlf. 61 14 84 40. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, men vi venter naturligvis gerne på, at vi finder den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om Brdr. Bonnichsen El

Har du el-installationer, der driller, eller skal installeres, så løser vi dine problemer. Hos Brdr. Bonnichsen El har vi mere end 30 år på bagen i branchen som el-installatør, og derfor kan du være sikker på, at vi altid går ind til din opgave med mål for et godt slutresultat. Vores hovedfokus er, at du får klaret dine opgaver til din aftalte tid, og at arbejdet bliver udført med øje for høj faglighed. Vi arbejder både for private og erhverv.

Gem job

Brdr. Bonnichsen El
Publiceret: 21. januar 2021

Arbejdssted

Bolderslev