Dygtig og energisk drifts­le­der med teknisk flair

Gartneriet Grønthuset søger en dynamisk og selvstændig driftsleder med teknisk flair til et alsidigt job i en travl hverdag. I stillingen vil dine opgaver blandt andet omfatte:

  • Ansvarlig for vanding og gødskning af kulturen. Ugentlig måling af pH og Lt
  • Ansvarlig for at klimastrategien følges
  • Medansvarlig for at produktionsgruppen altid når i mål med kvaliteten
  • Ansvarlig for at personalet i afdelingen bliver korrekt lært op i arbejdsopgaverne
  • Dagligt tilsyn af diverse tekniske anlæg
  • Tilsyn af varmecentral
  • Skal være indstillet på at indgå i vagtordninger herunder weekend- og helligdage

Hvem er du?

Du er gartner, miljøteknolog med erfaring fra gartneri eller du har anden form for jordbrugsuddannelse. Du har desuden teknisk flair og meget gerne erfaring fra en lignende stilling. Du er ansvarsbevidst, pligtopfyldende, fleksibel og selvstændigt arbejdende samtidig med, at du trives med at være en del af et
team.

Vi kan tilbyde

En alsidig og dynamisk hverdag, hvor du indgår i et team med gode og dygtige kolleger. Du vil møde nye udfordringer hver dag, som stiller krav til både din faglige eller tekniske forståelse. Du vil få en spændende og selvstændig stilling i en travl og ambitiøs virksomhed i vækst. Du vil desuden indgå i tæt dialog og sparring med direktøren omkring daglig drift og opgaveløsning. Vi tilbyder også mulighed for løbende efteruddannelse, så der er mulighed for, at du kan udvikle dig. Løn efter kvalifikationer samt mulighed for bonusordning. Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø, frihed under ansvar samt gode og passionerede kolleger.

Vi forventer

At du tager ejerskab over dine opgaver, arbejder selvstændigt og formår at komme med løsninger i ofte komplicerede situationer. Du går til opgaverne med et smil, du er struktureret og lægger en ære i, at dit arbejde er i orden. Du tager opgaverne af dig selv, og er dermed på forkant med udviklingen. Du vil i dit daglige arbejde have en løbende dialog med vores samarbejdspartnere og underleverandører.

Du taler og skriver dansk og behersker engelsk på et rimeligt niveau.

Jobbet vil være 37 timer om ugen, og med primært arbejdssted på vores gartneri i Fangel.

Ansøgningen skal sendes til direktør Dan Bredskov på dan@bredskov.com. Ønskes yderligere information er du velkommen til at kontakte Dan Bredskov på telefon 21 47 04 21 i tidsrummet kl. 10-15.

Ansøgningsfrist: 1. april 2021.


Grønthuset er en større dansk agurkeproducent. Vi producerer agurker af høj kvalitet og leverer til de danske detailkæder.

Gem job

Grønthuset ApS
Publiceret: 5. marts 2021

Arbejdssted

Odense