Pro­duk­tions­chef

KVIK har succes i markedet, og det skaber positivt behov for at videreudvikle produktionen i Vildbjerg. Du er en dygtig people manager, der driver synlig og nærværende forandringsledelse og får dine medarbejdere med dig på en rejse, hvor I, med kunden i centrum, skaber lønsomhed og øger kapaciteten. Du sætter baren højt, og ved at du kun kommer i mål med en samlet teamindsats.

Om jobbet
Som produktionschef er det dit ansvar at skabe det produktionsmæssige fundament for, at KVIK kan leve op til missionen: At sælge danske designkøkkener, bad og garderobe til overraskende lave priser. Du nedbryder strategien til produktionsrelaterede actions og arbejder målrettet på at indfri forventningerne til resultatskabelse. Du driver og udvikler en produktion, som har kunden i fokus, og bidrager gennem lønsomhed og kapacitetsudvikling til virksomhedens succes. Du skaber dine resultater gennem synlig og nærværende ledelse. Ansvaret omfatter ledelse af ca. 55 produktionsmedarbejdere heraf 25 i direkte ledelse samt 5 funktionærer herunder 2 teamledere. Du refererer til Production Director.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Sikre daglig produktion i henhold til produktionsplan og kundeordrer
  • Optimere og videreudvikle en lønsom produktion
  • Strategi, mål og actionplaner
  • Projektledelse og -deltagelse
  • Medarbejderudvikling og kompetencer
  • Tavlemøder, samarbejdsudvalg, ledermøder m.m.
  • HR-opgaver i produktionen samt Great Place To Work indsatser
  • Sikkerhed og kvalitet
  • Vedligehold og facility management

Det er dit mål at skabe en kundeorienteret supply chain. De næste større projekter er systematisk vedligehold, medstyrende produktionsgrupper og leankultur. Du får en bred kontaktflade i organisationen, og din indsats er derfor synlig i det fælles resultat.

Stillingen er fuld tid 37 t/uge. Arbejdssted er Vildbjerg.

Hvad skal der til for at blive en del af KVIK
Vi forestiller os, at du har min. 3 års erfaring fra et lignende job som produktionschef. Din erfaring kan være suppleret med en produktionsteknisk uddannelse (produktionsteknolog, ingeniør eller lignende). Vigtigst er dog, at du er en rigtig dygtig people manager. Du har naturligt talent for at arbejde med mennesker, kommunikation, retningsskabelse og motivation. Du skaber udvikling gennem involvering og tydelig ledelse.

Du forstår at skabe resultater, der holder på den lange bane, ved effektivt at bringe din ledelses- og leanværktøjskasse i spil. Du arbejder struktureret og målrettet og motiveres af at finde løsninger på maskiner, metoder og medarbejdere. Har du erfaring fra en produktionsvirksomhed, hvor I har arbejdet med kunden i centrum med lønsomhed som primære driver, så er det en fordel. Vi forventer, at du har erfaring med at lede produktionsmedarbejdere. Måske har du også prøvet at lede mellemledere, eller også har du måske selv været mellemleder og har ambition om og evne til at tage et skridt opad.

Du skal arbejde tæt sammen med en række kollegaer på tværs af organisationen, og derfor er det vigtigt, at du er dygtig til kommunikation og har gode samarbejdsevner. Du finder løsninger, i stedet for at pege på problemer, og har generelt et positivt mindset. Dit engagement smitter, og du er derfor en vigtig kulturbærer.

Du er bruger af MS Office pakken, og har du kendskab til Navision, er det en fordel. Du behersker engelsk i skrift og tale.

En spændende ledelsesopgave hvor du kan få lov til at tage ansvar for, at produktionen i fremtiden skaber endnu bedre resultater. Du får gode udviklingsmuligheder i et internationalt miljø, hvor du bliver en del af et dygtigt team, der er klar til at hjælpe dig med opgaven. Du tilbydes en attraktiv løn og pensionsordning.


Hos KVIK er missionen at sælge dansk design indenfor køkken, bad og garderobe til overraskende lave priser. Filosofien er, at give kunden mere end de forventer. Det har gjort KVIK til en af de førende virksomheder i branchen. En udvikling, der ikke havde været mulig uden dygtige og dedikerede medarbejdere. Se mere på www.kvik.dk



Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PRO&CO på tlf. 9660 3200 eller Production Director Chris Larsen hos KVIK på tlf. 2098 4487.

Send din ansøgning samt CV til PRO&CO allerede i dag via knappen "Søg stillingen". Ansøgningerne behandles løbende.

Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt

Gem job

PRO&CO
Publiceret: 12. marts 2021

Arbejdssted

Vildbjerg