Kommende teamleder

Er du procesteknolog med styr på kemi? Har du erfaring med pharma- eller fødevareproduktion? Har du ønske om udøvelse af teamledelse? Vil du arbejde i en solid international virksomhed, som er blandt de førende inden for produktion af jernkulhydratkomplekser/kulhydrater med produktion og hovedsæde i Holbæk? Så er dette måske dit næste job!

Jobbet
Vores teamleder i jernkulhydratproduktionen har været hos os i mere end 40 år. Inden for de kommende år er han klar til at give ansvaret videre, og derfor søger vi lige nu en dygtig procesteknolog, som har lyst til at gå i ”mesterlære” hos Mogens, så han kan lære dig alt, hvad der skal til for at lykkes i teamlederstillingen.

Du starter med at lære alle processer at kende ved at arbejde sammen med operatører i afdelingen. Du deltager i problemløsning og er i den forbindelse i kontakt med kemikere, QA, QC og teknisk afdeling. Løbende får du ansvar for flere administrative opgaver herunder koordinering med andre afdelinger, planlægning af produktion samt personaleledelse.

I produktionen arbejder vi med kemisk syntese, filtrering, ultrafiltrering og spraytørring. Vi udfører selv inprocess målinger, f.eks. turbiditets- og pH-målinger. Enkelte inprocess målinger udføres af QC-laboratoriet, men det forventes, at du selv kan tolke analyseresultaterne.

Du bliver en del af et team på 10 kollegaer fordelt på 3 skift. Din arbejdstid er kl. 7.00-15.00 på daghold og kl. 14.00-22.00 på aftenhold. Du arbejder 5 hverdage på hver skift. Når du overtager jobbet som teamleder, vil du hovedsageligt arbejde om dagen.

Hvem er du?

  • Vi forventer, at du er uddannet mejerist, procesteknolog, kemotekniker eller lignende
  • Du har flere års erfaring med forskellige typer af produktionsudstyr. Har du erfaring med ultrafiltrering og spraytørring, er det en fordel  
  • Din erfaring med/dit kendskab til ovenstående stammer formodentligt fra pharmabranchen
  • Du er vant til at arbejde med GMP og har flair for it og planlægning
  • Har du erfaring som teamleder, er det en fordel

Som person tager du ejerskab og trives godt med ansvar. Du har gode analytiske evner og vant til at håndtere flere problemstillinger ad gangen. Du er teknisk velfunderet og har en stor forståelse for kemi. Du har gode samarbejdsevner og arbejder engageret og struktureret. Du går forrest, når eventuelle udfordringer opstår. Du udfører arbejdet omhyggeligt og er et ordensmenneske med sans for kvalitet, detaljer og præcision.

Vi tilbyder
Hos Pharmacosmos bliver du en del af en spændende international virksomhed i vækst. Vi er en familieejet virksomhed, hvilket for os betyder, at der er korte beslutningsveje og et godt arbejdsmiljø.

Vi lægger vægt på det gode samarbejde, hvor fokus er på integritet, tillid og respekt for hinanden.

Ansættelsesvilkår forhandles individuelt med udgangspunkt i dine kvalifikationer.

Sådan søger du stillingen
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for Pharmacosmos, og er du interesseret i at søge denne stilling, bedes du uploade en ansøgning og CV via Søg jobbet her nedenfor.

Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Vi afholder samtaler i juni og forventer ansættelse fra august.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Eva Nestler på tlf. +45 3085 1311.


Om Pharmacosmos
Headquartered in Denmark, Pharmacosmos is a family-owned, international healthcare company with more than 50 years of innovation and leadership in iron- and carbohydrate-based treatments and solutions for human and animal use.

A research-based company, its ongoing R&D programme focuses on improving the lives of patients with iron deficiency with or without anaemia. More than 1 billion people live with iron deficiency anaemia and it is the leading cause of death for an estimated 180,000 people every year. This makes it one of the largest global health challenges of our time.

Pharmacosmos has subsidiaries in the Nordics, Germany, UK, US and China and its products are marketed in more than 80 countries across the world. Its manufacturing facilities are approved, among others, by the Danish Medicines Agency and the US FDA. Learn more at www.pharmacosmos.com.

Gem job

JKS søger for Pharmacosmos
Publiceret: 14. maj 2021

Arbejdssted

Holbæk