To kom­pe­ten­te og ud­vik­len­de køk­ken­che­fer

Elsker du at skabe gastronomiske oplevelser for andre? Er du enig i udtalelsen ”drømme kan blive til virkelighed”?

Til vores lokationer i og nord for København, søger organisationen ”Food-wine” to kompetente og udviklende køkkenchefer, der kan varetage den daglige drift samt det administrative arbejde for et eller flere dynamiske køkkener.

Hvem er vi?

Vi er en lille organisation på lidt over 100 ansatte, hvor værtskab, oplevelser og gastronomisk håndværk går hånd i hånd. Vores eneste ambition er at skabe mindeværdige og personlige oplevelser for alle vores gæster.

Vores organisation består af 4 forskellige forretninger med 2 mere undervejs. Hver forretning har sit eget udtryk og sit eget præg.

Med en portefølje af spisehuse, buffetrestauranter, events og nye konceptrestauranter har vi, i organisation, mulighed for at tilrettelægge en dag lige efter gæstens behov.

Menukortene har stor variation ift. lokationen, men det hele bærer præg af stærkt fagligt håndværk.

Vi er kendt for vores velsmagende mad, smukt anrettet med simple og primært danske råvarer. Ydermere er prisen altid i øjenhøjde med vores gæster, så alle trygt kan sætte deres ben i vores restauranter.

Hvem er du?

  • Du har erfaring i restaurationsbranchen og er faglært kok
  • Du er en stærk leder og frontfigur
  • Du er systematisk og struktureret. Både operationelt og taktisk
  • Du er målrettet og er trives med at blive målt på KPI’er
  • Du er vant til travlhed, stordrift og er omstillingsparat
  • Du er økonomisk bevidst og har kendskab til leverandørpriser
  • Du yder en rolig og tydelig kommunikation, selv i travle situationer

I jobbet som køkkenchef er du den ansvarlige for køkkenets økonomiske balance og drift.

Du vil blive målt på dit individuelle løn- og køkkenprocent samt den overordnede kvalitet af maden.

Du skal være med til at sammensætte et dynamisk og effektivt team samt være ansvarlig for at motivere dem i en travl hverdag, hvor bonmaskinerne bipper og panderne syder. Du skal løse uforudsigelige opgaver såsom en drilsk opvaskemaskine, mens der flyver tallerkener over disken og ud til vores glade gæster, samtidig med du bibeholder det gode humør.

40 % af jobbet er administrativt, heri bestående af

  • Planlægning og strukturering af den daglige drift
  • Vagtplanlægning
  • Udvikling af à la carte-menuer og selskabsmenuer
  • Økonomisk bevidsthed omkring status, lønomkostninger og vareforbrug
  • Nedskrivning af opskrifter og oplæring

60 % af tiden er til drift, heri bestående af

  • Udvikling af menuer
  • Ledelse og udvikling af personale
  • Oplæring af nye medarbejdere
  • Opretholdelse af daglig drift

Vi tilbyder

  • En lille organisation med engagerede og kompetente kollegaer
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på en hurtigt udviklende organisation
  • Frihed under ansvar
  • Job i en organisation hvor personlig kompetenceudvikling er øverst på dagsordenen
  • Løn efter kvalifikationer

Der afholdes løbende samtaler, indtil den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelse efter aftale

Hvis overstående har fanget din interesse, så skriv til: Ta@food-wine.dk.

Gem job

Food-wine
Publiceret: 19. maj 2021

Arbejdssted