El-ingeniør

Brænder du for komplekse elektriske installationer og styringer i procesanlæg?

Vil du være en del af en verdensførende virksomhed indenfor akvakultur og designe fremtidens bæredygtige large scale anlæg til fiskeopdræt?

Hos Billund Aquaculture A/S er vi inde i en rivende udvikling med markant vækst i antal projekter, projektstørrelser, antal ansatte og nye geografiske landvindinger. Vi tilbyder en nyoprettet stilling som el-ingeniør, der skal indgå i et kompetent fagligt team med 4 projektingeniører, 2 programmører og 2 commissioning engineers og tværfagligt i projektteams, bestående af projektledere, projektingeniører, Revit og Inventor-tegnere

Opgaver og ansvar

Med reference til afdelingslederen er du typisk tilknyttet 1-2 projekter ad gangen. Helt konkret bliver du en del af et projektteam, hvor du bliver el-teknisk ansvarlig for projektering og teknisk dimensionering af anlæg, design, specifikation af udstyr og udformning af styklister. Som den el-tekniske ansvarlige bliver du en nøgleperson i det projektforløb, Billund Aquaculture A/S gennemfører fra et nyt anlæg sælges til det installeres. Din hverdag vil være et en vekselvirkning mellem arbejde i Billund og ude på de internationale projekter med ca. 30-40 rejsedage årligt.

Vi tilbyder

I Billund Aquaculture vil du blive en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau. Vi har mange inspirerende og komplekse opgaver, som du bliver en del af. Dine kolleger er både ambitiøse og kompetente, og du vil arbejde i tværfaglige teams. Udfordringer, hvor du kan udvikle dine kompetencer yderligere og videreudvikle din karriere.

Vi er en flad organisation med en uformel kultur, højt til loftet og frihed under ansvar. Du bliver en del af en markedsledende aktør i en spændende branche i kolossal udvikling. Vi tilbyder miljøvenlige og grønne løsninger, der bidrager aktivt til en bæredygtig verden. Vi bidrager positivt til 12 af de 17 Verdensmål.

Om dig

Er du en stærk el-ingeniør med erfaring fra komplekse projekter indeholdende procesanlæg og tekniske installationer? Trives du i alle design/udviklingsfaser og formår du at have overblikket?

Vi forestiller os, du er uddannet el-ingeniør, maskinmester  eller tilsvarende el-teknisk uddannelse. Det er grundlæggende, du har en selvstændig og struktureret tilgang til opgaveløsninger. Du er udadvendt og formår at skabe en varig relation både til kunder og partnere.  Du har drive, et godt overblik og en solid erfaring med danske/EU EL-standarder, industri-el-installationer og -styringer. Det er vigtigt, at du er åben og ærlig og drives af at skabe langvarige samarbejdsrelationer. Vi prioriterer vores kunder og investerer betydeligt i at fastholde de gode relationer i projekterne.

Du kommunikerer flydende på engelsk, har god kulturel forståelse og international erfaring.

Projekterne er en blanding af byggeri, mekanisk montage og styring/overvågning. Hvorfor det er nødvendigt, at du har erfaring med nogle af disse områder.

Ansøgning

Vil du vide mere, så kontakt Electrical- & Process Manager Christian L. Skifte på telefon +45 76502946.

Du behøver ikke at skrive nogen indledende ansøgning. Du behøver kun at afsætte 15 minutter af din tid og besvare spørgeskemaet og efterfølgende uploade dit CV, og du er godt på vej til at få en spændende ny karriere! Det er hurtigt og nemt!

Vi holder løbende samtaler så send din ansøgning i dag.


Billund Aquaculture A/S er en projektorienteret virksomhed, som dimensionerer, designer og sammensætter alle komponenter, der indgår i et landbaseret industrielt fiskeopdrætsanlæg, inden det installeres on-site. Virksomheden blev stiftet i 1986 og har mere end 35 års erfaring i design, installation, service og drift af landbaserede fiskeopdrætsanlæg baseret på intensiv recirkuleringsteknologi. Vi er verdensførende inden for området med hovedkontor i Billund og datterselskaber i henholdsvis Australien, Chile, Norge og USA. På verdensplan er vi 320 medarbejdere, og fortsætter vores rivende udvikling. Hjemmeside: https://www.billundaquaculture.com/.

Gem job

Billund Aquaculture
Publiceret: 28. juni 2021

Arbejdssted

Billund