Erfaren og mo­ti­ve­ren­de økonomi- og ad­mi­ni­stra­tions­chef

Kan du lede, drifte, koordinere og kontinuerligt forbedre de professionelle rammer for FOF’s Landsorganisations sekretariats økonomi og administration? Så skal du søge jobbet som ny økonomi- og administrationschef i FOF’s sekretariat.

FOF er Danmarks største udbyder af folkeoplysning (kurser, foredrag, debataktiviteter mv.), og mere end 250.000 danskere er årligt i kontakt med en af FOF’s mere end 30 lokale aftenskoler. FOF’s sekretariat er et lille sekretariat med en stor opgave. Vi udvikler, rådgiver og støtter de lokale FOF-foreninger med aktivitet i mere end 80 danske kommuner.

Om jobbet:

Opgaverne i stillingen spænder vidt. Du skal derfor være typen, der ser muligheder og er i stand til selvstændigt at prioritere dine opgaver. Dit væsentligste ansvar er at sikre en solid, struktureret og systematisk økonomistyring og regnskabsaflæggelse. Opgaven falder i tre dele:

  • Du bliver ansvarlig for driften af FOF’s sekretariats regnskabsfunktion samt for udvikling og effektivisering af de administrative processer (budget, økonomi, løn, ferieregnskab, dagligt regnskab samt økonomiske og administrative processer i FOF’s sekretariat).
    Hertil kommer ansvar for koordinering og planlægning af FOF’s sekretariats finansielle regnskabs- og controlleraktiviteter samt årsregnskabsaflæggelse.
  • Du bliver sparringspartner og rådgiver på regnskabsområdet, økonomi, HR/løn og relevant lovgivning til de 30 lokale FOF-foreninger i hele Danmark.
  • Du bliver ansvarlig for en række administrative processer omkring uddeling af lokale puljemidler, kommunale støtteordninger og lignende.

Derudover vil du få en nøglerolle i juridisk rådgivning af de lokale aftenskoler. Dette indebærer bl.a. at være ansvarlig for rådgivning om lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger fra ministeriet til skolerne samt at være tæt ind over den nationale fordeling af Udlodningsmidlerne, diverse puljer og bevillinger.

FOF prioriterer den digitale udvikling højt. En udvikling, hvor vi forventer, at du kan bidrage med konkrete forslag til løsninger. Du skal have lyst til at være både udførende, rådgivende og udviklende. Du skal kunne udfordre praksis med henblik på effektivisering, god service og digitalisering.

Der er udover dig to medarbejdere tilknyttet området.

Om dig:

Du arbejder udpræget selvstændigt, har en høj arbejdsintensitet og har langvarig erfaring med IT-processer/IT-understøttelse af de økonomiske processer.

Du sætter pris på at arbejde sammen med frivillige organisationer, frivillige bestyrelser med ansatte professionelle ledere og medarbejdere, og du har en grundlæggende forståelse for at arbejde i en forening.

Jobbet kræver, at:

  • Du har minimum 7-10 års erfaring fra en tilsvarende stilling, gerne fra en non-profit eller politisk organisation.
  • Du har bred og dyb økonomierfaring. Fra bogføring til årsregnskabsaflæggelse og dialog med revisor, forretningsudvalg og hovedbestyrelse.
  • Du har erfaring med at arbejde i Navision, Power BI, lønsystemer og er Excel-ekspert.
  • Du har lyst til at være udførende på en lang række opgaver og ser nye opgaver som en positiv udfordring, der ikke slår dig af pinden.
  • Du har erfaring med folkeoplysningsloven og har sandsynligvis arbejdet sammen med flere danske kommuner.
  • Du har solid erfaring med bevillinger, herunder samarbejde med kulturministeriet og kommuner.
  • Du har erfaring og viden til at indgå som strategisk sparringspartner for ledelse og bestyrelse.
  • Du har erfaring med udbetaling af løn, feriedage samt andre HR-processer.

Og det er en fordel, hvis du:

  • Er opmærksom på, at arbejdstiderne i foreningsverdenen sommetider falder om aftenen og i weekenden. Til gengæld er der generelt store frihedsgrader omkring tilrettelæggelse af din arbejdstid.
  • Har kendskab til aftenskoler eller anden uddannelsesvirksomhed.
  • Har erfaring med anden relevant lovgivning – f.eks. foreningsjura, GDPR, arbejdsmiljø mv.
  • Får energi af ekstern rådgivning og kan sprede viden og engagement på distancen.
  • Har ideer til nye indtægtskilder og erfaring med fondsprojekter.

FOF tilbyder

  • Et lille dynamisk sekretariat i hjertet af København – 2 minutters gang fra Kongens Nytorv.
  • En solid forening med store drømme og mulighed for at være med til at skabe folkeoplysning til hele Danmark.
  • En arbejdsplads med plads til personlig udvikling, og hvor vi arbejder tæt sammen.
  • Engagerede kolleger, der brænder for folkeoplysning og foreningsliv.
  • En lønpakke, der afspejler dit ansvar.

Derudover en attraktiv ferieordning, fleksibel hverdag, sundhedsforsikring og gratis efteruddannelse i FOF-regi mv.

Du kan læse mere om FOF på www.fof.dk.

Ansøgning og kontakt:

Ansøgning og CV sendes til Helle Dannemand på hdl@fof.dk.

Ansøgningsfrist er senest den 16. september 2021 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt i uge 38.

Ønsker du flere oplysninger, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Benedikte Marie Kaalund på telefon +45 23 60 63 72.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Gem job

FOFs Landsorganisation
Publiceret: 24. august 2021

Arbejdssted

København