ParkMan søger en Partner Sales Executive til salg af par­ke­rings­løs­nin­ger

ParkMan er en førende nordisk og baltisk parkeringsplatform, hvor bilister, der søger parkering, sættes i direkte forbindelse med parkeringsudbydere og byer, der tilbyder parkering. Vores app, ParkMan, henvender sig til både private forbrugere og virksomheder. Det er den bedst bedømte parkeringsapp i Norden. Vi er et dynamisk og markedsorienteret team med in-house teknologi og stort talent. Vi ønsker at skalere vores danske aktiviteter, og du vil være en vigtig brik i den fremtidige succes over for parkeringsudbydere og operatører.

Du skal hjælpe parkeringsudbydere og operatører med at optimere indtjeningen på deres parkeringsområder. Du er ansvarlig for at kontakte operatører, ejendomsselskaber, indkøbscentre og lufthavne for at sælge en af de bedste løsninger på markedet. På samme tid skal du bevare kontakten med vores eksisterende private og offentlige kunder, herunder kommuner og private operatører, samt strategiske partnere.

Det er en spændende rolle med stor indflydelse på vores fremtidige succes. Du vil blive udfordret dagligt og få stor indsigt i parkeringsmarkedet, der i øjeblikket gennemgår en voldsom digital udvikling. Rollen er meget selvstændig, og vi vil sætte pris på en kollega, der er proaktiv omkring projekter og kommer med nye ideer til vores forretning i Danmark.

Vi giver dig en grundig introduktion til det digitale parkeringsmarked og vores forretning, så du kan varetage dialogen med eksisterende kunder og udvikle nye kunderelationer. Det er vigtigt for os, at du trives i din rolle og nyder at arbejde hos ParkMan.

Vi værdsætter også input til hvordan vi kan forbedre vores arbejdsmiljø.

Vores kontor er beliggende i Ballerup. Det vil også være muligt at arbejde hjemmefra fra tid til anden.

Vi forventer:

  • Du kan lide at sælge på den professionelle måde
  • Du formår at opbygge en god relation til eksisterende kunder
  • Du har 1-2 års erfaring med B2B-salg.
  • Du arbejder selvstændigt med et team i ryggen der hjælper og støtter dig.
  • Du har et stort drive og er vedholdende

Vi tilbyder:

  • God løn + bonus
  • God mulighed for at sætte dit præg på nye partnerskaber såvel som eksisterende kunder
  • Forsikring og andre frynsegoder
  • Personligt uddannelsesbudget
  • Vigtigst af alt humoristiske og gode kolleger, der er der for dig.

Vi starter interviews i august, og vi vil gerne have dig til at starte så hurtigt som muligt. Send din ansøgning med angivelse af lønniveau, hvis du synes at det er dit fremtidige job. Vi ansætter en passende kollega, så snart vi finder en.

For eventuelle spørgsmål, send en e-mail til salgs- og marketingdirektør Mikko Väisänen, mikko.vaisanen@parkman.io. Han arbejder stadig på sit danske, så vi foretrækker engelske ansøgninger og spørgsmål.

Gem job