Direktør i eget distrikt: Fyn & Søn­derjyl­land

Salg af legepladser, sportsfaciliteter og uderum – der udvikler mennesker.

Vil du med på vinderholdet, der skaber enestående løsninger?

Vil du have en hverdag hvor du er med til at skabe Danmarks mest fantastiske legepladser, sportsfaciliteter og uderum, hovedsageligt til kommuner, boligselskaber, campingpladser, forlystelsesparker, skoler & institutioner. Så har vi jobbet til dig, men det kræver at du er unik og har bevist nogle ekstraordinære resultater.

Du mestrer kunsten at lytte og sætte dig ind i dine kunders ønsker. Du brænder for at hjælpe kunden med at realisere drømmene og tager ansvar for hele projektet – helt ned i detaljen. Du betragter aldrig projektet som færdigt før alle løse ender er afstemt. Vores vigtigste visitkort er nemlig meget glade og tilfredse kunder.

Du får ansvaret fra første møde med kunden – henover tilbudsfasen, opsummering af behov, udformning af løsningen der matcher og ikke mindst at sælge den igennem. Herefter styrer du projektet sikkert gennem etablerings- og montagefasen videre til endelig overlevering og gennemgang med kunden. Først da betragter du projektet som færdigt. Kort sagt: Projektansvarlig. Gennem hele forløbet får du selvfølgelig fuld opbakning fra dine dygtige kollegaer i indretnings- og montageteamet, sparring med direktøren, og dine øvrige dygtige kollegaer. Teamwork er nøgleordet.

Din profil

Du er typen, der vil gå en mil længere end andre, fordi du elsker dit job. Du elsker at skabe projekter, der udvikler alle typer mennesker. Du trives med at være direktør i eget distrikt – og det meget store ansvar der følger med. Du arbejder frit og selvstændigt og ved at det hænger uløseligt sammen med ansvarlighed. Du er interesseret i at udvikle dig hver dag, trives med forandring og ser altid mulighederne i en udfordring. Din baggrund kan komme fra "traditionelt salg", men du kan også være arkitekt, projektleder eller måske endda tidligere elitesportsudøver. Baggrund og alder er ikke så vigtig, bare du er lavet af den rette unikke støbning.

Hvem er vi?

Vi er et team af meget dedikerede mennesker, som sammen skaber den unikke løsning til inde- og uderum. Vi er på rekordtid vokset til Danmarks største virksomhed i branchen, og oplever for øjeblikket en stor vækst. Og vi stopper ikke her. Udover et stort og fantastisk sortiment af egne produkter, præsenterer vi verdens absolut bedste agenturer indenfor legepladser, sport, læringsmiljøer, møbler og sociale uderum. Vores kunder består bl.a. af kommuner, skoler, institutioner, entreprenører, arkitekter og boligselskaber. Vi tilbyder et bredt udvalg af unikke uderum, f.eks. legepladser, parkour, funktionel træning, multibaner, fitness, opholdsarealer og skateparker. Vi tilbyder også unikke indretningsløsninger og møbler til institutioner, skoler og gymnasier. Vi er inde i en rivende udvikling, og leder efter holdspillere der vil være med på holdet, og bidrage til en fortsat udvikling.

Du kan se mere på www.uniqa.dk og www.playplusdesign.com. Vi er små 100 mennesker i Danmark, Norge og Sverige, som alle elsker vores job. Vi sætter samspillet mellem mennesker højest. Vi betragter hver kunde som unik og brænder for løsningen der matcher. Vi lægger vægt på at gøre os umage og ambitionsniveauet er tårnhøjt.

Løn og vilkår er selvfølgelig på niveauet der matcher ovenstående. Du kommer til at referere direkte til Salgsdirektøren.

Interesseret?

Send en motiveret ansøgning til Salgsdirektør Bjørn Christensen på bc@uno.dk eller 30559952.

Vi glæder os rigtigt meget, til at høre fra dig.

Gem job