Øko­no­mi­chef med interesse for både driften, IT og for­ret­nings­ud­vik­lin­gen

Vil du være med til at skabe fremtidens økonomifunktion i en virksomhed med aktiviteter i 6 lande? Har du den økonomiske værktøjskasse i orden? Kan du motivere dine kollegaer og skabe målbare resultater? Så er denne stilling med sikkerhed noget for dig!

Du kommer til at få det daglige ansvar for et velkørende bogholderi, som har styr på driften for både vores danske og norske selskab. Du vil få en tæt sparring med selskabets direktion omkring dagligdagen og vores spændende fremtid. Du skal derfor kunne se detaljer, muligheder og ”skæve vinkler” på alt i virksomheden.

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver

  • Ansvarlig for alle regnskabsmæssige forhold fra enkel-transaktioner og fakturering til løbende regnskabsrapportering og månedsafslutning
  • Udarbejde regnskab for vores norske NUF-selskab samt involvering af norsk revision ved årsafslutning
  • Økonomisk sparring med ledelsen omkring udvikling af virksomheden
  • Angivelse og optimering af moms og afgifter i såvel Danmark som Norge
  • Udarbejdelse af budget, løbende budgetopfølgning og estimater
  • Drivende kraft i forhold til at videreudvikle og optimere virksomhedens regnskabsmæssige forretningsgange, interne kontroller og relaterede processer
  • Opfølgning på og sikring af likviditetsstyring
  • Klargøring til regnskabsafslutning, herunder involvering med revisor
  • Beregning og afregning af såvel agent provisioner samt kundebonusser
  • Løn

Vi søger følgende kvaliteter hos dig

  • Du har en relevant længere regnskabsuddannelse (HD, cand.merc.aud el. lign.)
  • Minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling og/eller solid erfaring fra revisionsbranchen
  • Du har styr på regnskabet, men har også en naturlig interesse for forretningen
  • Du motiveres af opbygning af de bedste løsninger ved at udforme og forbedre processer – herunder bruge vores IT-systemer optimalt.
  • Du er analytisk, har styr på detaljerne og kan anskue et afstemningsproblem fra flere vinkler
  • Du har drive, er struktureret, detaljeorienteret, kvalitetsbevidst og positiv.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte COO Michael Mosegaard på tlf. 58570402 eller på mm@pagunette.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår bliver forhandlet individuelt.

Første samtalerunde forventes afholdt senest den 24.09.2021, og en endelig beslutning tages senest den 29. september 2021.

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning og CV på job@pagunette.dk.


Pagunette A/S er Nordens førende leverandør af metervarer og boligtekstil til mere end 1200 kunder i de nordiske lande. Fra vores centrallager i Slagelse servicerer vi alle vores kunder med daglige forsendelser. Vi er 30 medarbejder fordelt på 5 lande.

Pagunette A/S – Skælskør Landevej 39 – 4200 Slagelse – Tel. 58570400

Gem job