HR-chef

Koncernen

Good Food Group producerer en lang række fødevarer til forskellige kategorier - både under egne brands såsom Svansø, Skælskør Frugtplantage og Jakobsens samt private label. Produktionen foregår på en række produktionssteder i Danmark, Polen, Sverige og Norge, og produkterne sælges til mere end 75 lande. Good Food Group har 560 medarbejdere – primært baseret i de danske virksomheder.

Om jobbet

Good Food Group søger en HR-chef, der kan drive forretningens ledelses- og organisations-udvikling.

Som HR-chef vil du være ansvarlig for en bred palet af opgaver – lige fra ledelse af HR/administrationsafdelingen til udvikling og implementering af politikker og udvikling af forskellige HR-initiativer, som understøtter organisationens behov.

Stillingen som HR-chef er med reference til CFO, men vil i praksis forventes at skulle agere den nære og fortrolige sparringspartner for den øvrige ledelse.

Din rolle dækker bredt, og vi forestiller os bl.a. følgende arbejdsopgaver:

  • Facilitere trivselsundersøgelser og MUS – herunder støtteværktøjer og træning af ledere.
  • Ansvarlig for kompensation og bonusprogram.
  • Udarbejde og implementere HR-processer og værktøjer, herunder onboarding og kompetenceudvikling.
  • Udvikling, fornyelse og forankring af værdier, politikker og virksomhedskultur.
  • Planlægge og implementere HR-system.
  • Gennemføre rekrutteringer fra behovsafklaring til ansættelsesprocessen.
  • Rådgive inden for HR og personalejuridiske sager.
  • Ansvarlig for GDPR på personaledelen.
  • Ansvarlig for lønningskontoret for de danske virksomheder.
  • Ansvarlig for receptionen/administrationen på hovedkontoret i Vejle.

Personlige og faglige egenskaber

Du har en relevant videregående uddannelse og minimum fem års erfaring fra en HR-funktion samt en solid faglighed inden for HR og lønområdet uden at være specialist. Erfaring fra mindre og mellemstore produktionsvirksomheder vil være en fordel.

Forståelse for det juridiske område inden for ansættelsesret/regler, branchen/selskabsstyrelsen og GDPR.

Forretningsforståelse, gode kommunikationsevner samt udtalte samarbejdsevner er alfa og omega. Du er en robust person, der trives i en virksomhed med mange forandringer, og som kan bidrage/facilitere forandringsledelsen i organisationen.

Jobbet fordrer, at du arbejder sammen med mange forskellige mennesker på tværs af niveauer og faggrupper. Derfor er det afgørende, at du er udadvendt med en god gennemslagskraft, og at du af natur er lyttende og skaber tillid omkring din person og din faglighed.

Har vi fanget din interesse, så glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest og senest den 30.09.2021. Ansøgning samt CV sendes til hr@goodfoodgroup.com. mrk. ”HR-chef”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Stine Aare Jensen på tlf. 23685122.

Gem job