Operatør til Pårup

Har du interesse og flair for teknik? Er du en hurtig opfattende teamplayer, som vil være med til at få vores nye fabrik i Pårup til at blive en succes?

Netop nu søger Air Liquide en Operatør til vores nye site i Pårup (Ikast/Brande kommune), som kommer til at blive en del af et team på 15 personer, hvor samarbejde og positiv attitude er i fokus!

Vi tilbyder dig en stilling i et firma, der forstår, at når du vokser, vokser vi sammen.

Air Liquide er verdens førende leverandør af gasser, teknologi og services til industrien, fødevare- og sundhedssektoren. Vi er en anerkendt organisation, som siden vores start i 1902 er vokset til i dag at være repræsenteret i 78 lande med ca. 64.500 medarbejdere og mere end 3.8 millioner kunder og patienter. Gennem vores bæredygtige initiativer vil vi fortsat sikre væksten i et samfund med mindre CO2, med en transformation til en ren og bæredygtig industri.

Er du nysgerrig efter at lære nogle kolleger hos Air Liquide at kende? Tjek "Menneskerne bag" på vores blog!

Som operatør, er du ansvarlig for at kontrollere, forberede og påfylde gasflasker og efterleve Air Liquides og vore kunders høje kvalitets-og sikkerhedskrav. Eftersom Air liquide producerer og fylder medicinske og fødevare gasser er du som operatør meget omhyggelig og sikrer at håndtering og dokumentering af produkterne bearbejdes i henhold til vores definerede processer.

I Air Liquide er kunden i centrum og det indebærer at du er omhyggelig med at kontrollerer det vi producerer, således at alle kundernes bestillinger pakkes korrekt og leveres til aftalt tid. I dit job indgår det også at køre truck ved lager- og transport håndtering. Her samarbejder du med vores chauffører, for at lastning kan ske på en sikker og effektivt måde.

Som operatør er du en problemløser, som ved behov medvirker til at sikre at fyldestationen altid fremstår pæn og ryddelig.

Din profil

I Air Liquide kommer sikkerheden altid først, derfor er det et krav at du deler denne tankegang og, at du er proaktiv i din sikkerhedstænkning. Du har måske nogle års erfaring fra en teknisk rolle, for eksempel som installatør, vedligeholdelsestekniker eller en lignende rolle fra et produktionsmiljø. Har du truck certifikat regnes det som en fordel. Du skriver og taler dansk og har en god forståelse af engelsk.

Du er en ansvarlig person som ikke kan lide at sidde stille, og du sætter en ære i, at levere et godt resultat, både alene og sammen med dine kolleger. Derudover arbejder du struktureret og du formår at give den en ekstra skalle, for at levere gode resultater også i hektiske perioder. Som person er du en hurtigt tænkende og fleksibel holdspiller som kan lide, at lære nye opgaver.

Jobbet kan være fysisk krævende, men det er også et afvekslende job med gode udviklingsmuligheder. Vi stiller ingen krav til at du har erfaring med at arbejde med gas, i det vi sikrer, at give dig en grundig uddannelse på stedet.

Hvad vi tilbyder:

Mangfoldighed blandt vores medarbejdere skaber kreativitet og dynamik, som er kilden til vores succes. Derfor arbejder vi løbende med at skabe en fantastisk arbejdsplads, hvor vi tilskynder innovation, integration og samarbejde, med store karrieremuligheder både nationalt og internationalt. Hos Air Liquide forstår vi, at vores succes bygger på engagerede og glade medarbejdere, og vi sikrer derfor jobsikkerhed og balance i arbejdslivet.

Placeringen for denne stilling er i Pårup, og du vil rapportere til Site Manager, Eske Simonsen. Hvis du har spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Eske Simonsen, tlf. +45 23403920.

Indsend venligst din ansøgning senest 10. Oktober. Vi gennemgår ansøgningerne og inviterer til interviews løbende, så tøv ikke med at ansøge i dag!

Denne rekruttering håndteres af vores interne rekrutteringsteam. Vi undgår derfor kontakt fra rekrutterings- og konsulentbureauer. Tak!

Gem job

Air Liquide
Publiceret: 20. september 2021

Arbejdssted

Pårup