Hands-on Regn­skabs­chef

Fazade ApS er beliggende i Korsør, og i dag med egne produktionslokaler, hvor man benytter nye teknologiske løsninger samt med 22 motiverede medarbejder.

Fazade er en nytænkende producent af døre, vinduer og glasfacader, og som dansk producent af Schucos produkter i aluminium leverer vi kvalitet til facadelukningen af dit projekt – store som små opgaver. Vi har slutbrugeren for øje, når vi leverer løsninger, som er brugervenlige, vedligeholdelsesfrie og bæredygtige.

Vi er en ung vækstvirksomhed, som på vores rejse nu har brug for dig – til af varetage hele vores økonomi og administration, som lige nu er outsourcet.

Har du styr på regnskab/bogholderi og har praktisk erfaring med rutinerne i en økonomiafdeling? Og er du en teamplayer som sørger for at opgaverne bliver løst – så er det lige dig vi mangler!

Med reference til selskabets direktør bliver du ansvarlig for økonomiafdelingen, og varetager selv bogholderi og regnskab samt udarbejder efterkalkulationer på vores projekter. Du sikrer de driftsrelaterede opgaver i den daglige bogføring, løn samt måneds- og årsrapporter. IT-administrationen – herunder leverandørstyring – er herudover placeret i bogholderiet. Du bliver en del af ledergruppen i virksomheden.

For at få succes i jobbet har du en baggrund indenfor regnskab og økonomi. Du har en solid erfaring med lignede opgaver, men ønsker helhedsansvar på økonomisiden samtidig med, at du selv udfører opgaverne. Det er et krav, at du har erfaring fra en produktions- eller projektvirksomhed. Som person er du en "talknuser" og du har en "hands-on" profil. Du besidder et stort kontrolgen, som afspejler sig i din måde at sikre og følge op på virksomhedens drift. Du er analytisk, nysgerrig og du bidrager gerne med nye ideer til forbedringer i virksomheden.

Det er væsentligt, at du sætter en ære i at have styr på dine ting, lige så vel som regler og procedurer følges. Du besidder et godt overblik, og du tager samtidigt selv fat. Du besidder desuden empati, en god situationsfornemmelse og du har generelt en god indsigt i mennesker. Det er vigtigt, at du er detaljeorienteret, systematisk og pligtopfyldende. Du er robust, og du giver et naturligt modspil til dine omgivelser.

Vi tilbyder:

  • en travl og spændende hverdag med mange forskelligartede opgaver i en virksomhed i vækst.
  • En positiv og uformel omgangstone.
  • Dygtige og engagerede kolleger.
  • Løn efter kvalifikationer.

Er du den nye regnskabschef til Fazade ApS så send din ansøgning med relevant dokumentation til direktør Henrik Olsen ho@fazade.dk hurtigst muligt og senest den 11. oktober 2021.

Har du spørgsmål til stillingen – er du velkommen til at kontrakt vores bestyrelsesformand Jens Engbork på tlf. 20307050.

Gem job

Fazade ApS
Publiceret: 28. september 2021

Arbejdssted

Korsør