Partner i prisvin­den­de kon­su­lent­hus

Brænder du for proces- og omkostningsoptimering? Ønsker du frihed til at bestemme over din dagligdag? Vil du belønnes for dit arbejde uden et indtjeningsloft? Så vil det måske være noget for dig at blive partner i Expense Reduction Analysts (ERA). ERA er et globalt førende, og prisvindende, konsulenthus indenfor Cost and Supplier Management og vi søger pt. flere franchisetagere til det danske marked.

Din rolle

Du vil som selvstændig partner selv bestemme, om du vil fokusere på salg, projektledelse eller bruge specialistviden til at levere værdifulde løsninger til kunderne – eller måske et mix af disse fokusområder.

Som sælger bestemmer du selv dine kanaler til markedet, men kan trække på vores fælles marketingsafdeling og initiativer. Som projektleder er du ansvarlig for kundetilfredsheden og kvalitetssikringen gennem hele samarbejdet, der typisk trækker sig over flere år.

Som specialist er det din viden indenfor et givent område, som kunden, sammen med vores gennemprøvede proces, lægger deres lid til at skabe værdier. Du vil levere gennem hele samarbejdet fra at opnå forståelse for virksomhedens situation gennem markedsundersøgelse, implementering til opfølgning og løbende forbedringer.

Attraktivt produkt for kunderne

ERA hjælper virksomheder på et taktisk og operationelt niveau med at optimere deres omkostninger og processer, med henblik på at finde besparelser og procesoptimeringer.

Vores franchisetagere fokuserer på deres styrker, hvorfor vi har et tæt samarbejde. Vi ved at vi med vores ressourcer, kompetencer, specialistviden, internationale benchmarking-muligheder og "buying-power" kan optimere enhver virksomheds indkøb.

I princippet er markedet for ERA alle virksomheder og organisationer, som foretager indkøb. Vi arbejder primært med virksomheder, som har over kr. 50 millioner i årlig omsætning eller mere end 100 ansatte.

Vi arbejder normalt på en Gain Share-honorarmodel og deler det økonomiske resultat af vores arbejde med vores kunder. Vi tilbyder med andre ord en ydelse, som er uden finansiel risiko for vores kunder.

Selvom vi måler på den økonomiske effekt af vores arbejde, er det ikke penge alene, der driver vores kunders lyst til at samarbejde med os. Det handler i større grad om at opnå transparens i og sikkerhed for, at deres omkostninger er konkurrencedygtige både på pris, proces og kvalitet.

En gennemprøvet forretningsmodel

ERA er et globalt førende, og prisvindende, konsulenthus indenfor Cost Management. Vores proces har altid været vores udgangspunkt, men videreudvikles stadig. Siden starten i 1992 er ERA vokset løbende og vi er nu små 1000 konsulenter i cirka 40 lande, som har gennemført titusindvis af succesfulde opgaver. Vi har været i Danmark siden 2009.

ERA er løbende blevet anerkendt for sin måde at drive forretning på, både som konsulenthus og som franchisekoncept. Vi har således bl.a. i 2020 vundet prisen som "Best White Collar Franchise" i Global Franchise Magazines årlige kåring, ligesom vi i Tyskland de seneste 8 år har vundet prisen for "Top Management Consultant". I 2021 blev vi runner-up i ’Excellence in Procurement’ afholdt af The Chartered Institute of Procurement & Sourcing.

Din profil

Din baggrund kan både være

  • generel ledelse,
  • kommerciel fra B2B-markedet eller
  • specialist fra en specifik branche, som f.eks. finansiering, supply chain, fødevare, rådgivning eller IT-branchen

Du har formentlig arbejdet på leder- eller direktionsniveau og har lyst til at bruge dine kompetencer i din egen virksomhed, men samtidig fastholde kollegaer og samarbejde på tværs af fag og afdelinger.

Vigtige personlighedstræk er

  • udholdenhed,
  • integritet,
  • relationsopbyggende og
  • selv-dreven.

Opstartshjælp

Der tilbydes en komplet pakke med brandrettigheder, uddannelse, marketingshjælp, international og lokal sparring, IT-platform, osv. Det er, hvad du betaler for dit franchisebeløb. Hertil kommer løbende sparring med den lokale ledelse.

Du ansøger stillingen ved at uploade din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen "Søg jobbet online" nedenfor.

CITAT
Jeg havde aldrig forestillet mig at sidde i samme stilling i mere end 10 år, men jeg har stadig mulighed for at udvikle mig og er inspireret af vores løbende udvikling, så jeg har netop forlænget min franchiseaftale – Hans-Henrik Hansen, dansk franchisetager siden 2011.
CITAT slut.

Gem job