Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Salgschef med solide am­bi­tio­ner

Til vores medieportal under navnet bookascreen.dk søger vi en ambitiøs salgschef.

Du bliver ansat i Adibus A/S, som er en velkonsolideret virksomhed med prædikater som AAA og 5 x Gazelle. Du vil få et tæt samarbejde med direktøren for reklame- og medieforretningen samt kollegaer på tværs af virksomhederne Adibus A/S, FS2 reklame A/S og Eventgames A/S.

Medieportalen bookascreen.dk omfatter bl.a. reklamevisning i 84 danske biografer samt digitale og analoge reklamer i busser, tog og lufthavne. Bookascreen.dk har gennem årene vækstet kraftigt mht. omsætning og markedsandele.

Spillende træner

Du viser vejen ved selv at trække i salgstøjet og supplerer når og hvor det måtte kræves. Du får desuden det overordnede ansvar for at udbygge og tilgodese vores koncessioners ønske om en høj og stabil reklamebelægning. Du bliver den ”spillende træner”, der skal få teamet til at yde sit bedste, så vores ambitioner om at skabe en god arbejdsplads forenes med at opnå endnu bedre resultater.

Salgsteamet består p.t. af 8 mediekonsulenter på fuld tid med base i Jylland og på Sjælland.

Dine opgaver vil primært være:

  • Salgsledelse/opfølgning/evaluering
  • Salgstræning/udvikling af medarbejdere
  • Motivering og inspiration
  • Produkt- og konceptudvikling
  • Møder med medier/koncessioner
  • Reklamesalg

Du vil få fast base på vores kontor i Viborg suppleret med udkørsel fra din bopæl.

Solid erfaring med salg og en dygtig leder

Du har solid salgs- og ledererfaring fra lignende stilling, og du skal kunne dokumentere gode resultater. Du er en udpræget menneskekender og er i stand til at få hver enkelt i teamet til at yde sit bedste hver dag. Du er struktureret, principfast og har gennemslagskraft, når det kræves. Du er proaktiv og i stand til at tænke hurtigt og ”ud af boksen”.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Du kan læse om vores rekrutteringsproces her. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte senior rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Fog på 7245 9005.

Har du spørgsmål til selve jobbet – som du vil have besvaret, inden du søger stillingen – kan du kontakte direktør Brian Stærk Sørensen på 2062 6468 eller bs@adibus.com.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag, da der løbende indkaldes til samtale. Ansøgningsfristen er den 1. november 2021. Tiltrædelse er snarest mulig, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig

Kontaktperson

Jens Fog
Tlf.: +45 7245 9005
Mail: jfo@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

– Find din jobglæde
Gem job