Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Warehouse manager

Er det lige så tilfredsstillende for dig at få bemanding, varemodtagelse og ordreforsendelse til at spille sammen, som det er for nogle mennesker at poppe bobleplast?

Så udlev dit planlægningsgen og bliv leder for op til 25 lagerarbejdere fordelt på 2 lagerlokationer.

”Lageret er omdrejningspunktet for hele vores forretning, og her får du stor indflydelse på den daglige drift og på den mere langsigtede udvikling,” fortæller supply chain manager Lasse Bruun Petersen.

Velkommen til Dancover

Dancover er en international e-shop, der har specialiseret sig i overdæknings- og opbevaringsløsninger samt forskelligt tilbehør – hos os finder du alt fra partytelte og hoppepuder til metalgarager og pop-up-bannere. Vi sælger til både private og professionelle, og har kunder i både ind- og udland.

Bliv chef for et velfungerende lager med teamspirit

Vi har et samlet lagerareal på 11.000 kvadratmeter fordelt på 2 adresser i henholdsvis Lynge og Hillerød. På lageret i Lynge er der en supervisor, der leder hands-on i hallen og supporterer dig med nogle af de administrative opgaver. Men du har det overordnede ansvar for begge lagre.

Bemandingen består af 17 fastansatte medarbejdere, som du supplerer op til ca. 25 i højsæsonen, der løber fra februar til september.

”Du bliver leder for et rigtig effektivt team, hvor alle løfter i flok. Og vores organisation er flad, så der er ikke langt fra gode ideer til handling,” fortsætter Lasse.

Du planlægger, så du kan reagere i nuet

Du holder helikopterperspektivet over vores lager i løbende samarbejde med supervisorerne for pakkelinjen og læsselinjen. Det vil sige, at du planlægger bemandingen, så der er det rigtige antal medarbejdere i vores containerteam, varemodtagelse og ordreforsendelse.

Fordi vores varer er så forskellige i størrelse, ligger der også en vigtig opgave i at planlægge, hvor de forskellige varer skal placeres i lagerhallen, så pladsudnyttelsen er optimalt.

Derudover bruger du din tid på at:

  • have kontakt til transportører, løbende monitorere ordremængden og disponere, hvad der skal med pakketransport, og hvad der skal med godstransport
  • rekruttere nye medarbejdere
  • håndtere IT-udfordringer og optimere vores systemer
  • kontrollere sikkerheden løbende og drive forbedringer på området.

En garvet lager-haj, der er åben for forandringer

”Direktionen og jeg har ofte forslag til, hvordan vi kan forbedre processerne. Her er det vigtigt for os, at du er åben og ser muligheder fremfor begrænsninger, når vi deler ideerne med dig,” afslutter Lasse.

Du involverer dig i dagligdagen i hallen, og befinder dig lige så naturligt dér som på kontoret, selvom du vil bruge størstedelen af tiden med planlægning bag skrivebordet. Samtidig med at du nyder at planlægge, kan du godt lide, at tingene går stærkt, og at du nogle gange må træffe hurtige beslutninger.

Og så forestiller vi os, at:

  • du har et datadrevet mindset, så dine beslutninger sjældent tages på mavefornemmelser
  • du har flere års erfaring fra et tilsvarende job og har løbende taget relevante kurser.

Vi anvender C5, Barcode, Consignor, Zendesk, og tilbyder oplæring heri.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Fog på 7245 9005.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag, da vi indkalder løbende til samtale. Ansøgningsfristen er den 27. oktober 2021. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktperson

Jens Fog
Tlf.: +45 7245 9005
Mail: jfo@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

– Find din jobglæde
Gem job