Pro­duk­tions­le­der

Får du ting til at ske og dine folk til at arbejde for dig?

Velkommen til en måske start på dit nye job og tak fordi du vælger at rette fokus på vores stillingsannonce. Det regner vi med, er fordi du allerede har godt styr på det at lede en produktion. Du har sandsynligvis også en god portion erfaring med mange af de gængse krav til en moderne produktionsleder. Men er du den person, der får dine folk til at arbejde for dig og sammen med dig – så skal du helt sikkert læse med lidt endnu. Vi søger nemlig ikke hvem som helst. Du skal have det helt rigtige dna!

Det vil med andre ord sige, at vi selvfølgelig gerne vil have, at du kan jonglere med nedenstående, men når vi har et ønske om at Outrup skal være områdets foretrukne arbejdsplads, så er det uhyre vigtigt, at de personer vi ansætter har det helt rigtige mindset – både for driftsopgaverne, men i særdeleshed også som leder. Du skal lede dine gode folk – lede dem, så vi alle sammen kan være med til at skabe fremtidens vinduesproduktion – lige her midt på skønne Mors.  

Det følgende vil beskrive mere specifikt, hvilke områder du kan se frem til at arbejde med, men vi vil selvfølgelig også give dig et par appetitvækkere på, hvad du kan forvente af os. Lad os starte med det sidste.

  • Vi er en oprindeligt familieejet vindues- og døre-produktion, der for nogle år tilbage kom med i Inwido-koncernen. Det mærker vi i det daglige mest som lidt flere muskler at spille med, når vi udvikler og optimerer overalt i huset. Det er godt! Vi har en stor del af medarbejdere i både produktion og administration, som har været med i mange år! Det siger meget, synes vi selv. Og vi har travlt – og det betyder også flere hænder og nye hjerner og dermed masser af nye ideer inden for de fleste områder her i vores lille fabrik. Det er også godt! Det kræver, at vi får alle med på den spændende, men også nye udviklingsrejse vi så småt er i gang med at drage ud på.
  • Som en del af Inwido-koncernen har Outrup meget høje krav og forventninger til den daglige trivsel og udvikling af vores medarbejdere. Værktøjet Great Place to Work vil blive en stor og integreret del af de opgaver, I løser i dine afdelinger og din fokus på trivsel skal altid være i højsædet. Du skal lede en del af vores vigtige fundament.
  • Du vil også få både helt nye, halvnye og erfarne kollegaer i din dagligdag. Det er verdens bedste mulighed for dig, der har lyst til og mod på at være med til at støbe tilbygningen til et allerede solidt fundament. Vi har nogle ret gode personaleforhold – og det er ikke bare noget, vi siger. Det er både en god pensions- og sundhedsordning, andre personalegoder, kantine og meget meget mere. Vi lover, at du ikke bliver skuffet.

Og hvem er du så? Du kan meget vel nikke genkendende til mange af nedenstående udsagn – det du vakler lidt på, det håber vi, at du har lyst til at lære sammen med os.

  • Du er den synlige motivator! Det lyder flot, men det vi mener er, at du er en person, der formår at skabe resultater gennem mennesker, hvor du ved nærværende ledelse skaber motivation i dine personalegrupper. Du får dine folk til at arbejde sammen og sammen for Outrup, så vi leverer det bedste produkt i ordentlige rammer. Hver dag.
  • Du er ikke bleg for at træffe selvstændige beslutninger – også hvis det en dag, er lidt mere hektisk og smager for meget af uforudsete hændelser, som kræver hurtig action. Du har en naturlig egenskab i at forebygge konflikter og håndtere dem kyndigt, når det er påkrævet. I det daglige vil vi opleve dig som tillidsvækkende og den som vi lytter til, når du bidrager medløsningsforslag, netop fordi dit 365 graders syn på opgaverne skaber tryghed i dit kølvand.
  • Vi søger en leder, der tør tænke ud af boksen og har en innovativ drivkraft. En der arbejder med løbende forbedringer, som det kræves i en moderne virksomhed, og som er erfaren i brug af blandt andet LEAN og andre nye spændende metoder.
  • I den helt perfekte verden har du mindst 3-5 års ledererfaring fra en produktionsvirksomhed, der ligner vores – i hvert fald har du opbygget en solid erfaring i ledelsesarbejde af timelønnede. Vi tænker næsten, at det er unødvendigt at nævne, at du har daglig rutine arbejde i ERP-system og ellers er habil IT-bruger.

Din dagligdag er nok lige så svær at beskrive som dagen i morgen, men overordnet set vil vi gerne sætte følgende arbejdsopgaver på din stillingsbeskrivelse. Du skal bl.a. arbejde med lækkerier som:

  • Personaleledelse og administration
  • Organisering af produktionen, produktions- og mandskabsplanlægning
  • Optimering og deltagelse i diverse udviklingsprojekter
  • Deltagelse i sikkerhedsarbejde og runderinger med arbejdsmiljørepræsentanter og dine teams
  • Fokus på at mindske risikoen for reklamationer og fejl og fastholde Outrups høje kvalitetsniveau
  • Fastholde kontinuerlig udvikling af effektivitet i afdelingen, blandt andet via overblik over processer, procedurer, bemanding samt brug af LEAN
  • Opfølgning på nøgletal i egen afdeling med dine medarbejdere

Stillingen refererer til Produktionschef Henrik Gadgaard, som du også vil få et tæt samarbejde med i det daglige. For yderligere information så ring endelig til Henrik og få en snak. Han har mobil nr.: 23 29 12 00.


Outrup Vinduer og Døre A/S

Outrup Vinduer og Døre blev grundlagt i 1968 og har knap 180 medarbejdere. Siden 2018 har Outrup været en del af det børsnoterede Inwido, Europas største vindueskoncern og et naturligt hjem for regionens stærkeste firmaer inden for komfort, indeklima og tryghed. I 2019 omsatte Inwido for 6,6 milliarder SEK og havde en operationel EBITA-margin på 9,7%. Inwido beskæftiger ca. 4400 medarbejdere og har virksomheder i Danmark, Estland, Finland, Irland, Litauen, Norge, Polen, Rumænien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.

Gem job