Re­gions­chef Vest

Der har aldrig været større fokus klima og miljø end nu, og det gælder ikke mindst i byggebranchen. RGS Nordic er en vækstvirksomhed med milliardomsætning, og vi går forrest i kampen for at finde de bedste og mest bæredygtige løsninger til vores kunder indenfor behandling af forurenet jord, industrispildevand og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Vi søger nu en ny regionschef med reference til vores Managing Director, som kan drifte og udvikle Region Vest (Jylland og Fyn) i et attraktivt marked.

RGS Nordics nuværende strategiplan består i at tilbyde attraktive og konkurrencedygtige miljøløsninger. Markedet i Region Vest er lokalt forankret omkring de større byer og skabelse af lokale relationer og løsninger er afgørende for fortsat salgsvækst. Regionen ledes af regionschefen og dennes ledergruppe. Regionen har p.t. 33 medarbejdere fordelt på ledere, sælgere, maskinførere og kontormedarbejdere.

RGS Nordic har gennem de sidste par år gennemført en række strategiske forandringer både på produkt- og systemsiden, og med udgangspunkt heri, får vores nye regionschef for Vest ansvaret for implementeringen af en handlingsplan, som skal styrke indtjeningsgrundlaget. Målsætningerne indeholder en fortsat styrket udvikling af salget i regionen ved skabelse af stærke relationer til kunder og myndigheder, produktionseffektivitet og kostopfølgning, kapacitets- og afsætningsplanlægning samt Price Management.

Primære arbejdsopgaver:

Regionschefen for Vest får det samlede ledelses- og budgetansvar for Region Vest med reference til Managing Director, og de væsentligste hovedopgaver består i:

  • Kunde- og markedsudvikling samt større kontraktforhandlinger
  • Organisationsudvikling med fokus på etablering af klar ansvarsstruktur med definerede mål
  • Implementering af industrialiserede processor i regionen med klare KPI’er
  • Sikre at Regionen udvikler sig iht. RGS Nordics forretningsmodel, systemer og værdier
  • Skabe transparens i indtjeningen og kostprisudviklingen
  • Produktions- og teknologiudvikling i samarbejde med de øvrige regionschefer samt IT- og miljøchefen
  • Myndighedskontakt i samarbejde med miljøafdelingen
  • Deltagelse i relevante aktiviteter/netværk i forhold til at opbygge og styrke kunderelationer

Kandidaten:

Der søges en hands-on regionschef, som med sin gennemslagskraft og erfaringsbase kan fortsætte den positive vækstudvikling i regionen, men med høj prioritering af indtjening. Kandidaten skal have erfaring fra entreprenør/byggeindustrien og med implementering af processor og systemer i et hektisk produktionsmiljø. Kandidaten skal ligeledes have en naturlig interesse for produktionen og føle sig godt tilpas i produktionsmiljøet. Du er samtidig drevet af den tætte kunderelation og købmandskab har været en naturlig del af din hverdag igennem din karriere. En fortid som produktions- eller projektchef i en lignende industri er en klar fordel ligesom erfaring med salg/salgschef også kunne være en mulighed.

Herudover ønskes solid ledelseserfaring fra en resultatorienteret virksomhed relateret til byggeindustrien. Uddannelsesmæssigt ønskes en ingeniørmæssig baggrund eller lign. og gerne med en kommerciel overbygning eller erfaringer. Dokumenteret resultatskabelse fra tidligere ansættelser og gode menneskelige egenskaber vægtes dog højere end eksamenspapirer.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder et attraktivt og udfordrende job som kræver, at du kan træffe beslutningerne – og med mulighed for at påvirke din faglige og personlige udvikling. Det er et job i en ambitiøs organisation med et højt fagligt niveau og en professionel indstilling. En super spændende stilling i én af nordens største miljøvirksomheder med høj anciennitet, og hvor der er højt til loftet og kort fra idé til handling.

Ansøgningsfrist: 25. oktober 2021. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og holder samtaler løbende, så skynd dig at sende os din ansøgning.

Arbejdssted: Region Vest (Jylland og Fyn).

Send din ansøgning og CV via nedenstående link.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til vores Managing Director Jan Glerup 88 77 90 21.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos RGS Nordic.


Om RGS Nordic:

RGS Nordic er en miljøvirksomhed, der tilbyder markedet løsninger inden for behandling af forurenet jord, industrispildevand og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Hovedsædet er placeret i København, og der drives mere end 35 modtage- og behandlings-anlæg i Danmark, Sverige og Norge – heriblandt Nordens største behandlingsanlæg for jord og bygningsaffald i København og Nordeuropas største kommercielle biologiske anlæg til rensning af industrispildevand på Sydsjælland.

Organisationen drives af passion for at skabe gode miljøløsninger og stærke finansielle resultater. RGS Nordic ansætter kun forretningsansvarlige medarbejdere med stort eget drive og passion for at skabe gode resultater. De forretningsansvarlige i RGS Nordic har et højt etisk kodeks og tilbydes store frihedsgrader til at udvikle forretningsområderne i løbende samarbejde med selskabets adm. direktør, økonomidirektøren og øvrige koncernfunktioner.

Gem job

RGS Nordic
Publiceret: 5. oktober 2021

Arbejdssted