CENTERCHEF

Hørning Idrætscenter er en selvejende institution i Hørning by, som i dag består af 3 idrætshaller, 2 idrætssale, 1 motionscenter og cyklinglokale drevet af en forening, og en velfungerende og meget aktiv café. Derudover er der flere faciliteter i centret, der i stort omfang benyttes af besøgende som legeland, klatrevæg, minigolfbane m.m. Centret er i færd med en omfattende udvidelse med ekstra hal og springsal for sikring af stærkt tiltrængt udvidelse af centret. Centret har p.t. en centerchef (stopper), halinspektør, en café-ansvarlig (kok), flere deltids- og løst-ansatte, og har en sund økonomi. Centret besøges ugentligt af ca. 10.000 brugere fra 8-9 forskellige skoler og institutioner om formiddagen, en lang række særdeles aktive og progressive idrætsforeninger om eftermiddagen/aftenen samt forskellige arrangementer, stævner og turneringer i weekenderne. Derudover er der stærk aktivitet på andre arrangementer som fester, konfirmationer, foredrag osv.

Jobbet

Centerchefen skal med reference til centrets Forretningsudvalg (FU) sikre centrets forsatte udvikling og stærke position i Hørning som by, herunder:

  • Hovedansvarlig for den fortsatte udvikling af Hørning Idrætscenter til glæde for nuværende og fremtidige brugere fra 8 morgen til ca. 23 aften. Dette omhandler også arrangementer, der vil kunne gennemføres i centret som stævner, fester, arrangementer. Desuden:
    • Kontakt til embedsmænd i Skanderborg kommune og andre interessenter
    • Tæt kontakt og etablering af samarbejdsrelationer til kommunens øvrige kultur og idrætscentre, herunder i særdeleshed Centrets brugere.
    • Ansvar for personaleforhold herunder ansættelser.
  • Hovedansvarlig for den daglig drift og ledelse af Hørning Idrætscenter. Herunder:
    • Ansvarlig for at skabe en driftsstruktur i Hørning Idrætscenter, som vil bidrage til den videre udvikling af idrætscenteret som et attraktivt mødested.
    • Ansvar for IT, herunder både intern og ekstern kommunikation.
    • Ansvar for vedligeholdelses-og rutineplaner for sikring af den bygningsmæssige stand og funktionalitet i centret.
    • Sikre en sund økonomi, sponsoraftaler, føre regnskab og udarbejde budgetter. Hørning Idrætscenter er momsregistreret og kendskab til momsregnskab en fordel
    • Der vil være tale om at indgå i den daglige vagtplan og drift af Hørning Idrætscenter.
  • Lede, drifte og udvikle den tilknyttede café med efterspurgte og tidssvarende produkter i samarbejde med ansatte i Centret herunder allerede ansat kok.

Din profil

  • Du arbejder struktureret og kan prioritere, planlægge og koordinere opgaverne samt sikre, at aftaler overholdes.
  • Du har en meget udadvendt og opsøgende personlighed, og har nemt ved at tale med andre ligesom du trives i et aktivt miljø omringet af mange mennesker.
  • Det forventes, at du har ledelseserfaring f.eks. fra mindre organisation, herunder kan dokumentere skabelse af resultater gennem stærke relationer til partnere, sponsorer, interessenter og politikere.
  • Du har kendskab til og arbejdet med frivillighed f.eks. i idrætsforeninger, kulturorganisationer eller/og i en NGO-organisation.
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med byggeprojekter, ligesom sikring af tekniske anlæg og installationer.

Du tilbydes

Et meget spændende og alsidigt lederjob med rig mulighed for udvikling både af aktiviteter og medarbejdere, hvor du i samarbejde med Forretningsudvalget og ansatte får ansvaret for gennemførelse af centrets mission og vision. Dette omhandler også en umiddelbar forestående omfangsrig udbygning af centret.

Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor der både vil være aften- og weekendarbejde.

Du må ikke indgå i bestyrelsen i en aktiv forening i Hørning Idrætscenter.

Ansøgning

Send venligst din ansøgning med relevant CV via nedenstående ansøgningsknap "Søg jobbet online".

1. samtalerunde forventes gennemført fra den 20. oktober og i uge 43, 2021. Vores nuværende centerchef ophører den 30.11.2021, og opstart i tilknytning til dette er en fordel men ikke et krav. Løn forhandles individuelt i forhold til kvalifikationer med udgangspunkt i Halinspektørforeningens lønsatser og gældende arbejdsmarkedslovgivning.

Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt, og personlige oplysninger videregives kun efter aftale med dig. Du er velkommen til at kontakte Formand for Forretningsudvalget Lars G. Jørgensen på tlf. 40453799 ligesom du er velkommen til at kontakte den nuværende Centerchef Henrik Skjøtt på tlf. 61639621 for detaljerede spørgsmål herunder besigtigelse af faciliteterne.

Gem job