Prak­sis­ma­na­ger søges pr. 1/1-2022

Vi søger en praksismanager med overblik, It-kundskaber, humør og lyst til at indgå i et dynamisk team.

Vi er et stort lægehus i indre by Kbh. Der er 3 kapaciteter og små 7000 patienter. Vi er 2 kompagnoner, lægevikarer, jordemødre, udd. læger, sygeplejerske, sekretær og et hold af lægestuderende.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med god stemning, godt teamwork og mulighed for indflydelse på hverdagen.

Du vil indgå et kompetent team af sekretær og lægestuderende og komme til at arbejde tæt sammen med læger, sygeplejersker og jordemødre.

Krav:

Relevant erfaring fra almen praksis. Gerne sundhedsfaglig baggrund men ikke et krav.

It-kundskaber (Word, Excel og Teams) og meget gerne erfaring fra lægesystemet XMO.

Arbejdsopgaver

  • Daglig drift og kalenderstyring
  • Introduktion og oprettelse af nye medarbejdere
  • Overblik over bemanding og konsultationsrum
  • Ferieregnskab
  • Returregninger
  • Varebestilling
  • Service på diverse laboratorieudstyr
  • Vedligehold af instrukser og intranet
  • Forfaldende kliniske og administrative opgaver

Du skal deltage aktivt i at få klinikken til at fungere i forhold til den daglige drift, så som vagtplaner, it, bistå med receptfornyelser, telefonpasning, udekørende konsultationer, virtuelle konsultationer, samt sørge for at klinikken fremstår imødekommende

Løn efter aftale.

Ansøgningsfrist 1/11-2021.

Ansøgning sendes til job@cphdocs.dk.

Samtaler uge 45-46.

Mvh. Lægerne på Amagertorv

https://cphdocs.dk/.

Gem job