Ar­ki­tekt­fag­lig pro­gram­chef

Kan du transformere Liljeborg Aktieselskabs filantropiske og kommercielle ambitioner til arkitektur i verdensklasse?

Liljeborg Aktieselskabs formål er at udvikle og drive innovative og ambitiøse ejendomsprojekter med kommercielt og filantropisk sigte.

Projektteamet i Liljeborg Aktieselskab skaber varige fysiske rammer for udvalgte organisationer, projekter eller indsatser og manifesterer hermed Liljeborgfondens arbejde i den fysiske virkelighed. Projekter som vi allerede har realiseret, er eksempelvis Mødrehjælpens Hus i København og Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde.

Liljeborg Aktieselskab arbejder værdibaseret og langsigtet, begge dele har stor indflydelse på organisationens mål og prioriteringer.

Organisationen er drevet af værdierne fleksibilitet, empati, ansvarlighed, kvalitet og innovation og arbejder tæt sammen med Liljeborgfonden (www.Liljeborgfonden.dk) og North-East Family Office (North-East Family Office)

Vi leder efter en proaktiv faglig profil med et visionært udsyn, dyb byggefaglig indsigt samt forståelse for byggeriets varige aftryk.

Din baggrund:

  • Du er uddannet arkitekt og har minimum ti års professionel erfaring fra for eksempel byggerådgiverbranchen eller fra relevante offentlige organisationer
  • Du har et godt indblik i byggeriets aktører og byggeriets processer
  • Du er vant til at arbejde tværfagligt i en større organisation og har erfaring med at drive flere byggeprocesser samtidigt
  • Du er analytisk og forstår komplekse sammenhænge. Din dømmekraft er stærk og du er vant til at indgå professionelt i direkte samarbejde med personlige bygherrer
  • Du er stærk til skriftlig kommunikation og fortrolig med tal og data
  • Din arbejdsstil er struktureret og grundig med sans for såvel overblik som detaljer
  • Du er ansvarsbevidst, kvalitetsbevidst og ambitiøs og står på tæer for at gøre dit bedste
  • Som person er du proaktiv, engageret og tager selvstændigt initiativet, når der er mulighed for det
  • Du er serviceminded og samarbejdsorienteret og vant til at omgås mange mennesker

Dine opgaver vil bestå i følgende:

  • Kortlægge arbejdsopgaver og opbygge et driftssikkert byggeprojektudviklingsteam
  • Udvikle en projektportefølje over nuværende og potentielle byggeprojekter
  • Etablere, lede og drive udviklingen på tværs af projekterne
  • Sikre de nødvendige ressourcer internt med fokus på at skabe resultater i overensstemmelse med fonden og aktieselskabets værdier
  • Understøtte Liljeborgfondens arbejde ved at skabe relevante byggede miljøer, der tilgodeser Fondens målgrupper og fundats
  • Udvikle tætte og tillidsfulde partnerskaber med eksterne leverandører, som kan være med til at udvikle og kvalificere projekterne
  • Indgå i relevante faglige netværk

Dit arbejdssted bliver hos Liljeborg Aktieselskab på Frederiksborgvej 355 i Roskilde.

Du tilbydes et spændende, afvekslende og selvstændigt job i en ny organisation som er ved at etablere sig.

Vores værdier udfoldet:

  • Vi er fleksible, tager hjertet med på arbejde, og brænder for at levere den bedste service
  • Vi arbejder professionelt, er grundige, tager ansvar og vi vælger den bedste løsning
  • Vi er ambitiøse og stræber efter høj kvalitet i opgaveløsningen
  • Vi er modige og fleksible, og vi omsætter idéer og skaber værdi. Det kommer til udtryk i vores aktiviteter, i måden vi sætter holdet på, i vores processer og i vores samarbejder
  • Når vi sætter vores aftryk i det byggede miljø, gør vi det velovervejet, ansvarligt og i høj arkitektonisk kvalitet

Løn efter kvalifikationer.

Lønnen er konkurrencedygtig og baseret på profil og erfaringer. Øvrige vilkår i henhold til dansk lovgivning.

Yderligere information:

Stillingen vil være på 37 timer om ugen. Stillingen besættes når den rette kandidat er fundet dog senest per 1. januar 2022.

Du vil have faglig reference til direktør for Liljeborg Aktieselskab.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte direktør Dorthe Ploug Hansen på telefon 3124 1884 mellem 10-12 på hverdage.

Ansøgning

Du ansøger ved at sende din ansøgning og dit CV til dorthe@liljeborg.org.

Gem job