Øko­no­mi­chef

Smørum Golfklub søger den person, som i samarbejde med golfdirektøren og klubmanager, kan bidrage positivt med at videreudvikle en af landets største klubber med mere end 2.500 medlemmer og måske den mest toneangivende golfklub under mottoet

”Åben for alle – Go’ nok til de bedste”

Vi søger en selvstændig og ansvarsbevidst økonomichef, der kan varetage klubbens regnskabsopgaver. Som økonomichef vil du beskæftige dig med økonomistyringen og indgå i et team med vores golfdirektør og klubmanager. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Debitorstyring herunder bogføring, betalinger og løbende opfølgning
  • Kreditorstyring herunder registrering og godkendelse samt betalinger
  • Fakturering af kontingenter, sponsorer, arrangementer m.m.
  • Bogføring af omsætning fra Golfshop
  • Afstemning af bank- og øvrige balancekonti
  • Ledelsesrapportering – drift, likviditet og ad hoc
  • Budgettering og opfølgning
  • Momskompensation og halvårsmoms
  • Tilskud fra det offentlige – sygedagpenge, løntilskud m.m.
  • Lønningsbogholderi
  • Anlægsaktiver
  • Inkasso
  • Årsafslutning i samarbejde med klubbens Revision

Udover de regnskabsmæssige opgaver deltager du i oprettelse af medlemmer i GolfBox.dk og oprettelse af boldkonti i MyNetPay samt løbende servicering af medlemmer via e-mail samt ved møde i sekretariatet.

Der er med andre ord tale om en meget alsidig stilling, hvor du får en bred kontaktflade. Din lyst til at yde service er udover dine regnskabsmæssige kompetencer derfor vigtig.

Din profil:

Du stortrives med tal og brænder for dit arbejde. Du er initiativrig og opsøgende, hvis du skulle mangle informationer. Derudover betegner du dig selv som en hjælpsom og god kollega med en positiv indstilling til tingene, som besidder gode samarbejdsevner og bidrager til det sociale miljø.

Kvalifikationer:

Du er regnskabsuddannet og har min. 5 års erfaring som bogholder/regnskabsansvarlig i en mindre eller mellemstor virksomhed. Måske har du også en baggrund fra revisionsbranchen. Du er struktureret og opfølgende.

IT-kundskaber:

Du har indgående kendskab til Navision og den digitale behandling af data samt Dataløn. Derudover er du daglig bruger af Excel. Såfremt du har kendskab til GolfBox, der benyttes som medlemsdatabase, vil det være et stort plus.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn i henhold til kvalifikationer

Tiltrædelse:

Senest 1. februar 2022.

Ansøgning:

Send din ansøgning vedlagt CV til klubbens Golf direktør på golfdirector@sgkgolf.dk
hurtigst muligt og senest den 1. december 2021.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakter Keld Østergaard Christensen, Golf Direktør på +45 50708074 eller klubbens formand Peter Borregaard på +45 30947030

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

 
Gem job

Smørum Golfklub
Publiceret: 25. november 2021

Arbejdssted