Sælger/Potentiel Salgschef

– Af tekniske produkter

Kan du se dig selv ombord i en vækstorienteret virksomhed og som en del af et engageret team med en stærk målsætning?

Så har vi måske jobbet til dig!

Dine arbejdsopgaver:

I samarbejde med den øvrige salgsafdeling vil du skulle varetage opsøgende salg, projektsalg, telefonisk kunderådgivning, tilbudsgivning, ordrehåndtering og opfølgning herpå.

Endvidere de ad hoc-opgaver der naturligt måtte forekomme i en salgsafdeling.

Salgsopgaverne vil som udgangspunkt være med fysisk udgangspunkt i virksomhedens adresse, men naturligvis tilpasset den udfarende kundeaktivitet samt din egen tilgang hertil.

Din baggrund:

Vi forventer, du har erfaring med opsøgende B2B salg og af natur er særdeles kunde- og serviceorienteret.

Der stilles ikke krav til en bestemt uddannelse, men det kan være du har en teknisk baggrund som maskinmester, maskiningeniør, skibsmontør eller du alternativt har en solid økonomisk uddannelsesmæssig baggrund.

Du skal under alle omstændigheder have en veludviklet teknisk forståelse samtidig med at være kommerciel skarp og med gode forhandlingsevner.

Det forventes at du har velfunderede IT-kompetencer på brugerniveau.

Det vil umiddelbart være en fordel, at du har bopæl i rimelig geografisk afstand fra virksomheden.

Som person:

Er du struktureret, resultatorienteret, tillidsvækkende, positiv med godt humør og god til at opbygge og vedligeholde relationer.

Du forstår vigtigheden af at agere som en teamplayer men du er samtidig selvkørende og i stand til selv at tage initiativer – en engageret afslutter der kan få tingene til at ske.

Du tilbydes:

En spændende og udfordrende fuldtidsstilling i en virksomhed med en flad organisatorisk struktur, og hvor du får stor frihed til at sætte dit eget præg på jobbet.

Gage og øvrige personlige forhold forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Ansøgning og cv:

Synes du denne stilling lige er noget for dig, skal vi bede sende din motiverede ansøgning samt CV of referencer til:

West Marine A/S, Att. Carsten Larsen på mail: carsten.larsen@west-marine.dk.

Alle henvendelser behandles naturligvis fuldt fortroligt.

Vi behandler ansøgningerne løbende, hvorfor stillingen vil være åben indtil den rette kandidat findes.


West-Marine A/S er én af Danmarks førende leverandører, når det kommer til agenturvarer og serviceløsninger til

bl.a. den maritime sektor, olie og gas- samt vindmølleindustrien.

Vi leverer værdiskabende løsninger til vores kunder baseret på indsigt, knowhow og produktudvikling – offshore såvel som onshore.

Gem job

West-Marine A/S
Publiceret: 5. november 2021

Arbejdssted

Esbjerg