Bent Brandt as søger leder til bæ­re­dyg­tig­heds­af­de­ling

Til en nyoprettet stilling søger vi en dygtig bæredygtighedsrådgiver, som med sit arbejde kan gøre en konkret forskel i virksomheden.

Du kommer med på en ambitiøs rejse, hvor netop dit arbejde og ansvar vil spille en vigtig rolle i at udvikle Bent Brandts strategi og kommunikation på miljø- og bæredygtighedsområdet.

Du får en god mulighed for både at skabe konkrete resultater og for at være med til at præge udviklingen, da ansvaret for området og opbygningen af afdelingen er en prioriteret stilling, hvor du skal referere direkte til den administrerende direktør.

Dine primære opgaver og ansvar vil være, at udvikle og raffinere Bent Brandts strategi og kommunikation på bæredygtighedsområdet, indenfor produktfremstilling, produktanvendelse, transport og bortskaffelse, fokuserende på bl.a.:

  • Relevante verdensmål
  • Bent Brandts ”Energivogter”-koncept
  • Bent Brandts ”Omtanke”-koncept
  • Miljøstyrelsens TCO-koncept
  • Bidrage til udvikling af sortiment indenfor bæredygtige produkter
  • Ansvarlig for drift og udvikling af vores miljøcertificering
  • Brancherelevante energiforbrugs-issues
  • Opfølgning på og kommunikation af CSR-mål/holdninger og audits

Du skal kunne medvirke i direkte dialog og kommunikation med såvel kunder, beslutningstagere og indkøbere ved private og offentlige institutioner, arkitekter og ingeniører, samt medvirke i dialog og kommunikation med leverandører, som producenter, agenter og forhandlere.

Dine kvalifikationer:

  • Du har en relevant teoretisk og praktisk baggrund, evt. fra tilsvarende job
  • Du mestrer data- og talknusning inden for fagområdet
  • Du evner at formidle data i rette sprog
  • Du har en stærk forretningsforståelse
  • Du er struktureret, kan lide at have travlt og har et godt overblik
  • Du er detaljeorienteret og god til at prioritere dine opgaver
  • Du trives med en bred samarbejdsflade og begår dig godt på tværs af organisationen
  • Du mestrer både mundtlig og skriftlig formidling
  • Du har en positiv indstilling og har let til smil

Vi tilbyder:

  • En spændende og ansvarsfuld stilling hos en yderst veletableret dansk virksomhed
  • Et job i et uformelt miljø med masser af udfordringer
  • En gage der modsvarer jobbet og dine kvalifikationer og nogle attraktive personalegoder

Tiltrædelse: snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 3. december 2021.

Din ansøgning og CV bedes sendt til HR-ansvarlig Janne Larsen (jla@bentbrandt.dk). Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til vores administrerende direktør, Peter Lonnebjerg på telefon 8930 0000.


Som Danmarks førende leverandør til storkøkkensektoren har BENT BRANDT høj kvalitet samt flot og funktionelt design som omdrejningspunktet for alle produkter. Vores primære kunder er restauranter, kantiner, hospitals- og plejehjemskøkkener. Vi leverer alle former for inventar, maskiner samt serverings- og køkkenartikler. Vi er i alt 107 medarbejdere hos BENT BRANDT. Vi åbner i foråret 2022 en ny afdeling i København med udstilling, rådgivere og lager.

Se mere på www.bentbrandt.dk.

Gem job

BENT BRANDT
Publiceret: 9. november 2021

Arbejdssted

Aarhus