Daglig leder

Grib chancen for at blive vores næste daglige leder i en spændende lederstilling på Bofællesskabet Lykke Marie i Slangerup

Lykke Marie er et bofællesskab for 24 skønne unge voksne mennesker med multiple funktionsnedsættelser, som bor i moderne og velindrettede lejligheder med rigtig gode fællesfaciliteter. Vi tager udgangspunkt i en relations- og ressourceorienteret tænkning og praksis, hvor den pædagogfaglige og den sundhedsfaglige vinkel går hånd i hånd.

Vil du være en del af ledelsesteamet bestående af tre daglige ledere, en souschef og en forstander på en spændende arbejdsplads, der konstant er i udvikling med fokus på samarbejde, god kommunikation og faglig udvikling?

Du bliver daglig leder for et hus, hvor der bor 8 beboere, og der er ca. 15 medarbejdere, som du er leder for. Du skal være indstillet på skiftende arbejdstider, hvilket betyder, at du arbejder fortrinsvis om dagen, men også om aftenen og på helligdage, dog ikke nat og fast i weekender.

Vi tilbyder dig:

  • Unge beboere der har brug for meget støtte til at leve et indholdsrigt ungdomsliv
  • En værdibaseret organisation med mangfoldighed og plads til den enkelte
  • Tilrettelagt introduktionsforløb med tilknytning af mentor
  • Ledelsessparring og faglig udvikling
  • Fast supervision ved psykolog og supervisor
  • Spændende fokus på alternativ supplerende kommunikation (ASK)
  • Gode løn- og ansættelsesforhold bl.a. attraktiv sundhedsforsikring, faglige kurser, årlige personalearrangementer som DHL-stafet, julefrokost m.fl.

Hvem er du?

  • Uddannet pædagog, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller har anden relevant baggrund, gerne med kendskab til målgruppen
  • Har ledelsesmæssig erfaring
  • Har relationelle kompetencer, kan lide at samarbejde og fortsat sikre et godt arbejdsmiljø
  • Arbejder struktureret, og kan have mange opgaver i spil samtidig, og afslutte dem som planlagt.
  • God til arbejdstidsplanlægning og andre administrative opgaver
  • Sætter en ære i at løfte de samme pædagogiske, kommunikative og sundhedsfaglige opgaver som husets øvrige medarbejdere

Vil du vide mere:

Kontakt forstander Fie Lester på mobil: 5153 7411.

Ansøgningsfrist:

D. 29.11.21 kl. 9.00.

Ansøgningen sendes til lykke@mariehjem.dk.

Ansættelsestidspunkt:

Snarest.

Gem job

Den Selvejende Institution Bofællesskabet Lykke Marie
Publiceret: 11. november 2021

Arbejdssted

Slangerup