Er du vores kommende pro­jekt­le­der?

Hos The Call Company leder vi I øjeblikket efter en projektleder, der kan være med til at udvikle og drifte The Call Company og vores kunder, så der opleves fælles vækst, stærkt samarbejde og stor grad af tillid.

The Call Company er et contact center, der arbejder med virksomheder, som gerne vil outsource hele eller dele af deres salg, fundraising, mødebooking eller kundeservice. I The Call Company har vi stor fokus på det interne setup, som er afgørende for, hvordan vi lykkes, både for vores medarbejdere og vores kunder. Vi arbejder ud fra en hypotese om at være anderledes og lidt mere interessante.

Derfor har vi besluttet at indrette vores virksomhed og hverdag efter hvad vores medarbejdere vil: De vil have variation i hverdagen, føle sig inddraget og udfordret – og have noget mere end en normal arbejdsplads kan tilbyde.

I rollen som projektleder vil arbejdet hovedsageligt gå ud på at lykkes med tre overordnede opgaver:

  • Skabe langvarige kunderelationer
  • Skabe fælles vækst for os og vores kunder
  • Støtte produktionen med at lykkes med vores kunders opgaver

Du vil blive en del af et projektlederteam på to andre projektledere og vil være i direkte reference til The Call Companys direktør. Som projektleder forventes det, at du nyder at arbejde meget selvstændigt, og tør at bruge det mandat, du har fået som projektleder til at tage beslutninger, der styrker The Call Company og dens kunders situation.

Der vil være en forventning om, at du er en dygtig relationsskaber, føler dig tryg i Excel, og generelt Office-pakken. Du er klar og tydelig i din kommunikation og ikke er bange for at se, analysere og bruge tal og data som dit primære ”værktøj”. Samtidigt forventes det, at du har god og bred forretningsforståelse og en kommerciel tankegang, da vi arbejder med mange forskellige brancher og typer af salgs, service og marketingprojekter. Nogle af projekterne er vi med til at søsætte fra start, andre kommer vi med i og lander midt i orkanens øje. Fælles for alle vores projekter er, at de fleste af vores kunder er dybt afhængige af vores resultater og mærker det direkte på deres bundlinje og deres kunders tilfredshed og livstidsværdi.

Som person ser vi gerne, at du har let til smil og grin, og gerne vil byde ind med et par jokes og gode historier. Du vil få en siddeplads i et åbent kontormiljø, og skal kunne se dig selv arbejde i et miljø, hvor der vil være snak og liv omkring dig. Der vil selvfølgelig også mulighed for at trække sig ind i mødelokaler eller tage hjemmearbejdsdage, hvis der er et øget behov for fordybelse. Det skal også nævnes, at der ses meget positivt på gode bordtennisevner, da det er den yndet sport i huset.

Vi sigter efter at have vores nye projektleder klar senest d. 1. februar 2022, så vi har ansøgningsfrist d. 30. november 2021, og holder samtaler relativt hurtigt derefter.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte vores Direktør, Jonathan Offersen, på 31 78 49 06 eller jno@thecallcompany.dk. Alle ansøgninger skal sendes til hr@thecallcompany.dk, og adresseres ”Projektleder” i emnefeltet. Vi ser frem til at læse din ansøgning. Der er både mulighed for at arbejde fra Aarhus og København.

Gem job

The Call Company
Publiceret: 16. november 2021

Arbejdssted

Aarhus eller København