Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Daglig leder til landets lækreste bi­o­graf­kon­cept

Vil du lede et ungt team, så I sammen skaber rammerne for filmoplevelser i særklasse for mange mennesker hver dag – hver gang? Så er det måske nu, du skal lytte til dit bankende filmhjerte.

”Du får et job med stort ansvar, hvor du har frihed til at sætte dit personlige præg på, hvordan vi driver biografen. Og så bliver du en del af et unikt biografkoncept, hvor vi hele tiden udvikler os og prøver nye idéer af,” siger biografdirektør Jacob Elkær-Hansen.

Vi gør film til en helstøbt oplevelse

Når du går ind ad døren os hos, er det som at træde ind på et lækkert hotel, bare med den salte duft af popcorn i næseborene. Her kan gæster nyde alt fra indbydende snacks og skønne drikke til et lækkert charcuteribræt i vores elegante loungeområde med udsigt over Øresund.

Vi viser film, som vi synes, at de fortjener at blive set – med maksimal komfort i salene og markeret med mindeværdige events. Når vi fx har præmiere på den nye Krumme-film, er det med besøg fra skuespillerne og feststemning i biografen.

Du kan få et indtryk af vores lækre omgivelser og luksussale her eller se en stemningsvideo fra premieren på No Time to Die.

Bliv en del af den gode stemning

Du leder et team på 25 deltidsmedarbejdere i alderen 15-25 år. De har det godt socialt både på arbejde og privat, og er hos os, fordi de synes her er sjovt at være. Og så er de dedikerede til at levere en fantastisk biografoplevelse med alle indsatser på rette tid og sted.

”I MovieHouse bruger vi energien på at gøre det skønt for gæsten og skabe en god og helt særlig stemning. Når vi selv synes, at her er dejligt, mærker gæsterne det straks,” fortsætter Jacob.

Skab gode oplevelser i og uden for biografmørket

Størstedelen af din tid har du en finger på pulsen i biografen, hvor du sikrer dig, at vores gæster får den kvalitetsoplevelse, som de er vant til hos os. Derudover har du forskellige administrative ledelsesopgaver.

Du møder ind op ad formiddagen, og 2-3 aftener om ugen går du hjem, når dagens største hold gæster er blevet lukket ind ved 18-19-tiden. Og når vi har ekstraordinære aftenarrangementer, er du også med.

Du bruger din arbejdstid på at:

  • planlægge vagtskemaet, bestille varer og stå for egenkontrol i vores café og kiosk
  • træne dit team og sørge for, at alle gæster får en god filmoplevelse og ensartet service på et højt niveau
  • rekruttere nye medarbejdere
  • sørge for, at de par events, vi holder om ugen, forløber perfekt
  • indgå i den praktiske drift, så du selv kan lave popcorn eller starte en film, når der er behov for det.

Du ved, hvad der får driften til at spille

Du skaber god stemning i dit team og sikrer, at de er på dupperne, så gæsteoplevelsen er ideel hver gang. Og så har du øje for, hvordan vi kan indrette os mere praktisk – uden at gå på kompromis med vores koncept.

Vi forventer ikke, at du før har arbejdet i en biograf, og det betyder heller ikke noget for os, hvilken uddannelsesbaggrund, du har. Til gengæld er det vigtigt for os, at du:

  • før har haft ansvar for driften i en restaurant eller andre steder, hvor der er mange gæster, og du har gerne en god fornemmelse for eventafvikling
  • naturligt har en føler ude hos gæsterne og holder overblikket, også når der er store indryk.

Vil du skabe unikke biografoplevelser med os?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringsdirektør hos Jobindex Thomas Røn Larsen på 72 45 90 33.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er snarest muligt. Endelig ansøgningsfrist er d. 31 december 2021. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktperson

Thomas Røn Larsen
TLF: 3832 3440
Mail: trl@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

– Find din jobglæde
Gem job