CFO

Er du skarp til analyse og til at holde styr på tallene? Brænder du for at have det store overblik og være helt nede i detaljen? Og kan du samtidig holde styr på IT-projekter og udvikling? Alt sammen mens du finder motivation i vores samfundsambition: At redde verdenshavene? Så har vi brug for dig!

Som CFO kommer du til at arbejde tæt med vores CEO og den øvrige ledelsesgruppe, i driften- og den videre udrulning af restauranterne og detailforretningen. Du får det fulde ansvar for økonomi (både regnskab og controlling) og IT, og du har to kompetente medarbejdere på hver deres område til at hjælpe dig. Du kommer til at bruge størstedelen af din tid på økonomi, hvor du er meget hands on; IT tager mindre af din tid og er mere sparring og styring.

En hverdag i restaurationsbranchen er aldrig kedelig, og der er konstant fart over feltet. Du skal have det godt med omstilling og med, at du sjældent ved, hvad dagen bringer. Dine dage vil ofte være kombinationer af drift (bogføring m.v.), controlling, udvikling og problemløsning; et spænd der kræver, at du kan have rigtig mange bolde i luften, prioritere og eksekvere.

Vi har igennem de seneste 5 år automatiseret og systematiseret, og det er en vel-tunet økonomi-/regnskabsfunktion, du overtager. Der er nærmest ingen manuel behandling, og der findes ikke fysiske papirer. Vi bruger systemer til alt, hvad der kan lade sig gøre og har et veludbygget data warehouse; vi anvender derudover udelukkende Mac og arbejder i Google Sheets.

Ansvarsområder

  • Regnskab; alt fra bogføring til moms, fakturering og afstemninger
  • Månedsluk; sikre at alt er med og bogført korrekt
  • Rapportering; ugentlig, månedlig og ad hoc. Vi har vores data warehouse i en MySql-database
  • Systemansvarlig for e-conomic (ERP), NaviDoc (fakturagodkendelse), Simphony (POS), Zenegy (lønsystem), Klipfolio (dashboard/rapportering) og data warehouse for blot at nævne nogle
  • Controlling
  • Analyser; vi har konstant behov for at analysere alt fra forbrug af laks til overarbejde
  • IT udvikling; vi har en ekstern leverandør af IT-udvikling, og du vil have et tæt samarbejde med dem inklusiv sparring
  • IT drift; POS-system, internet i alle afdelinger og alt lige fra mobiltelefoner til mailsystem
  • Budgetter; vores regnskabsår kører fra 1/9 - 31/8
  • Årsregnskab
  • Deltagelse i bestyrelsesmøder; udarbejde materiale og fremlæggelse af økonomi
  • Kontakt til stabsfunktioner hos vores ejer, Lars Larsen Group (JYSK)

Vi forventer

At du er ambitiøs og skarp økonomi-profil, der trives med at være hands on. Du har stærke kompetencer inden for både regnskab, controlling og IT. Du har erfaring med ovenstående ansvarsområder og trives med at have det fulde ansvar for hele økonomi-funktionen og IT. Erfaring med MySql en fordel men ikke et krav. Din baggrund kunne være en HD-R, cand.merc., cand.merc.aud. eller lignende. Det vigtigste er dog, at du har en solid forretningsforståelse, og kommer fra en tilsvarende stilling med ledelsesansvar.

Vi tilbyder

En hverdag med en stor kontaktflade til vores medarbejdere – og et godt arbejdsmiljø med et stærkt samarbejde med engagerede og dynamiske kolleger i hele organisationen.

Vi er præget af en flad struktur, med en stor grad af frihed, og mulighed for at præge både jobbet og virksomheden. Vi er en virksomhed der reelt vil noget godt for omverden og miljøet, og vores ejer Lars Larsen Group (JYSK) er med til at sikre perspektivet i forretningen på den lange bane.

Du overtager et stærkt setup, som er klar til at ekspandere og erobre nye territorier og markedsandele.

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Barsøe på anders@letzsushi.dk / 25 10 27 63.

Send os din ansøgning hurtigst muligt via ansøgningsknappen nedenfor. Vi afholder løbende samtaler.

LETZ SUSHI arbejder aktivt på at øge diversiteten og mangfoldigheden. Derfor håber vi, at du – uanset din kønsopfattelse, seksualitet, religion, hudfarve, politiske overbevisning, alder, etnicitet og personlige identitet, har lyst til at søge job hos os.


Om LETZ SUSHI

LETZ SUSHI har i dag 19 restauranter i København, Nordsjælland og Aarhus. Her serverer vi ikke bare sushi – vi serverer ansvarlig sushi lavet med fokus på bæredygtighed. Vi driver en impact-virksomhed og særligt havets trivsel ligger os på sinde. Derfor er det vigtigt, at du også brænder for at føre den grønne (og den blå) agenda frem i organisationen. 

Havet er den største ressource, vi har på planeten. Millioner af mennesker lever af havet og i endnu højere grad af de fisk, der svømmer i det. Som sushikæde lever vi både for og af havet – og vi føler et stort ansvar for at beskytte og give liv til oceanerne. Derfor serverer vi udelukkende MSC- og ASC-certificeret fisk eller skånsomt fanget fisk fra den danske certificering NaturSkånsomt. På denne måde sikrer vi, at vores gæster med garanti får serveret fisk og skaldyr, der ikke alene er friske og fulde af smag – men også er fanget eller opdrættet på en måde, hvor hverken fiskebestande eller havbund lider overlast. Vores ris er desuden økologiske og tør-dyrket i Norditalien. Dette betyder, at vores ris er certificeret inden for det Europæiske økologi-mærkes høje standarder. På samme tid betyder det, at vi udleder langt mindre CO2 i forbindelse med dyrkningen, og dernæst sker transporten til Danmark via godstog fra Italien – frem for at få risene transporteret hjem fra Asien eller Californien, hvor det meste sushi-ris dyrkes på konventionel vis. 

LETZ SUSHIs mission er at redde verdenshavene og beskytte livet under vand, samtidig med at vi serverer mindeværdige, smagfulde og ansvarlige madoplevelser for vores gæster. Lyder det som en mission, du har lyst til at udfolde og bidrage til, og kan du se dig selv, som en del af vores team? Så glæder vi os til at læse din ansøgning.

Gem job