En­tre­pri­se­le­der til En­tre­pre­nøraf­de­ling

Vi søger en dygtig, engageret og nysgerrig entrepriseleder til vores entreprenørafdeling, der sikrer at vores projekter kommer godt i mål. Vi tilbyder et spændende og ansvarsfuldt job, der dagligt vil kræve at du bringer al din ekspertise og erfaring i spil.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte planlægning, myndighedsbehandling, koordinering, styring af økonomi og kvalitetssikring på egne projekter samt ledelse af medarbejdere og underentreprenører.

Du bliver en del af vores engagerede, dygtige og erfarne team indenfor området og løsningen af opgaverne sker i samarbejde med sparringsdygtige kollegaer.

Arbejdet er afvekslende men med en del fjernvarmeopgaver og udføres på forskellige arbejdspladser på Fyn og i Trekantområdet.

Vi forventer at du:

  • har erfaring fra tilsvarende stilling
  • har teknisk baggrund og gerne erfaring med fjernvarmearbejde
  • har økonomisk sans og blik for godt købmandskab
  • evner at bevare overblikket, også når der er travlt
  • har lyst til, mod på og interesse for ledelse og styring af opgaver og menneskelige ressourcer
  • har flair for kundepleje og samarbejde og har gode samarbejdsevner på tværs af en organisation.
  • er udadvendt og har lyst til at arbejde i en afdeling med ambitioner og et godt arbejdsmiljø
  • er stabil, kvalitetsbevist, ansvarfuld, løsningsorienteret og fleksibel
  • har et godt humør og er en ”holdspiller”

Vi tilbyder :

  • Et spændende og udfordrende job i en virksomhed med højt til loftet
  • Du bliver en del af et super godt team med gode kollegaer, hvor man hjælper hinanden
  • Gode muligheder for at præge egen hverdag og karriere
  • God tone og respekt for hinanden
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning
  • En ”flad” ledelsesstruktur hvor der ikke er langt fra marken til kontoret

Kan du se dig selv i stillingen, så ring til Kent på tlf. 222 44 668 eller send en mail på kent@lkn.as senest 7. marts 2022.

Gem job

LKN Byg A/S
Publiceret: 7. februar 2022

Arbejdssted