Er du Team Teatrets nye salgs- og ad­mi­ni­stra­tions­le­der?

Team Teatret søger en fagligt kompetent leder til teamet salg, økonomi og administration. Dine opgaver er primært:

  • Teamledelse i teamet Salg, økonomi og administration
  • Økonomistyring, herunder budgetter og årsregnskab
  • Overordnet administration, herunder kontrakter og aftaler
  • Kommunikation med leverandører og offentlige myndigheder
  • Daglig administration og kundebetjening

Du er sparringspartner for teatrets leder og indgår i teatrets ledelsesteam.

Hvem er du?

Du har en relevant økonomisk/administrativ uddannelse. Du kender måske økonomiprogrammet e-conomic. Du har måske erfaring fra kulturverdenen. Du er struktureret og imødekommende. Du er en teamplayer, men arbejder også godt selvstændigt. Du kan både arbejde driftsorienteret og strategisk. Du har fokus på fortsat optimering af administrative og økonomiske processer. Du har gode kommunikative evner. Du har evnen til at agere i en kreativ, uformel og uforudsigelig hverdag og samtidig overholde deadlines og formaliteter.

Vi tilbyder

En livlig arbejdsplads med plads til kreativitet og høje ambitioner.

En arbejdsplads, hvor den enkelte har og tager ansvar for, at vi opnår det bedste resultat i vores opgaver.

En arbejdsplads, hvor vi lægger stor vægt på, at den enkeltes faglighed bringes i spil til gavn for alle.

En arbejdsplads med 14 fastansatte medarbejdere, samt et varierende antal freelancemedarbejdere og timelønnede forhusmedarbejdere. Teamet Salg, økonomi og administration består af en kommunikationsmedarbejder, en salgsmedarbejder og en deltids administrationsassistent og har tilknyttet en freelance bogholder samt medarbejderne i teatrets forhus.

Stillingen er uden øvre arbejdstid med masser af fleksibilitet. Lønnen kan forhandles, men følger teaterbranchens lønniveau.

Ansøgningsfrist: 16. januar 2022.

Ansættelsesstart: 1. marts 2022 eller efter aftale.

Spørgsmål rettes til teaterleder Dorthe Skøtt Bébe på dorthe@teamteatret.dk. Ansøgning og relevante bilag sendes til job@teamteatret.dk.


Team Teatret er egnsteater i Herning Kommune og Ikast-Brande Kommune. Vi producerer og udvikler scenekunst. Det sker gennem 3-4 årlige egenproduktioner og gennem diverse udviklings- og læringsprojekter og Teams Teaterskole. Vi præsenterer desuden en lang række gæsteforestillinger for børn, unge og voksne. Team Teatret spiller en aktiv rolle i det lokale kulturbillede og i det regionale og nationale scenekunstliv.

Gem job

Team Teatret
Publiceret: 20. december 2021

Arbejdssted

Herning