El-teknisk designer/tegner

Har du interesse for at lave eltekniske tegninger og har erfaring med El-CAD tegneprogram? Så læs mere om, hvad Johnson Controls kan tilbyde dig!

Hvem er vi

Vi søger til vores Marine-division i Holme en el-teknisk designer/tegner, som har interesse for at tegne og designe el-tavler til styring af forskellige køleapplikationer. I vores Marine division vil du blive en del af et team på 10 kollegaer. Teamet er kendetegnet ved en uformel tone, højt humør og et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og vidensdeling er en vigtig del af det daglige arbejde.

Vores Marine-division udvikler, producerer og markedsfører komplette procesanlæg og køle- og styringssystemer til marineindustrien. Vi er en del af Johnson Controls Denmark som skaber komplette HVAC&R-systemer til industrielle og maritime formål og er blandt verdens førende på området.

Hvad du vil lave

Med reference til lederen for automatikafdelingen, får du primært ansvar for at designe og tegne den el-tekniske dokumentation til styringer for køleapplikationer, herunder:

  • Udarbejde, forberede og implementere elektriske tegninger
  • Sikre at den el-tekniske dokumentation lever op til gældende standarder og kundekrav
  • Bestilling og opfølgning hos vores tavleleverandører
  • Udarbejdelse af den el-tekniske slutdokumentation 
  • Supportere på salgsopgaver 

Hvem vi leder efter

Vi forventer, at du har en relevant el-teknisk uddannelse, f.eks. som el-installatør eller elektriker med erfaring i tavlekonstruktion

Som person:

  • Du er engageret, initiativrig og klar på forandring.
  • Du kan håndtere mange opgaver samtidigt uden at miste overblikket.
  • Du arbejder selvstændigt og skaber resultater gennem samarbejde og dialog.
  • Du er kritisk og analytisk i din arbejdsform, uden at det går ud over tidsplan, sikkerhed og kvalitet.

Baggrund

  • Du kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk.
  • Du har med fordel 2 års erfaring med et EL-CAD tegneprogram 
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har viden og/eller erfaring fra det maritime segment.
  • Det er en fordel hvis du har kendskab til SEE Electrical, da det er det tegneprogram vi bruger i afdelingen. 

Ansøgning

Lyder dette som noget for dig? Så send os din ansøgning med det samme via vores hjemmeside. Ansøgningerne behandles i takt med, at vi modtager dem og tiltrædelse er efter aftale.
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Engineering Manager Ulrik Villumsen på +45 29 61 14 70

Gem job

Johnson Controls
Publiceret: 20. december 2021

Arbejdssted

Højbjerg