3D CAD-Designer til an­lægs­de­sign af køleanlæg og var­me­pum­per

Er du teknisk alsidig, og vil du udvikle bæredygtige anlægsdesign? Så læs mere om hvad Johnson Controls kan tilbyde dig!

Hvad du vil lave

Til vores projektafdeling i Hornslet, er vi på udkig efter en dygtig 3D CAD-Designer, som kan designe og konstruere vores tekniske løsninger.

Vores afdeling servicerer mange industrisegmenter, herunder slagterier, mejerier, hospitaler, varelagre, farmaceutiske virksomheder, fjernvarmeværker, primært med industrielle køleanlæg og store varmepumper. Afdelingen leverer anlæg både som komponentleverancer, men også som Turnkey. Du vil blive del af en afdeling bestående af salgsingeniører, projektingeniører, CAD-designere, el afdeling, montagemontører og idriftsættelsesfolk.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling med stor personlig frihed og ansvar i en virksomhed med en historie, der begyndte for mere end 125 år siden. Som medarbejder hos Johnson Controls bliver du en del af en engageret og kompetent virksomhed præget af kundefokus, passion for at vinde, sammenhold og et miljø, der tilbyder udfordringer.

Hvordan du vil gøre det

Som 3D CAD-designer i vores projektafdeling bliver dine væsentligste opgaver at sikre, at vi får dokumenteret vores anlæg i vores 3D CAD-system. Vi bruger AutoCAD Plant 3D, hvor vi genererer alt fra vores PI-diagrammer, 3D anlægsmodel, rørisometrier og anlægs stk. lister. Udvikling af vores anlægsdesign sker i tæt samarbejde med engagerede kolleger, fra både salg, projekt og montageafdelingen. Vores CAD-platform er under løbende opbygning og udvikling og du vil få rig mulighed for at præge retningen, samt implementerer nye metoder og løsninger.

Dine primære ansvarsområder vil således være:

  • Udarbejde PI-diagrammer
  • Skabe anlægslayout
  • Opbygning af komplette 3D anlægsmodeller 
  • Lave rørtegninger/isometrier  
  • Udarbejde anlægsdokumentation 

Hvem vi leder efter

Som person:

  • Du har god teknisk forståelse og interesse
  • Du formår at bidrage engageret til teamarbejdet
  • Du leverer en selvstændig og systematisk indsats
  • Du kommunikerer ubesværet mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk.
  • Du har nemt ved at lære nye systemer at kende

Baggrund:

  • Du har en relevant teknisk uddannelse som ingeniør, produktions teknolog, maskintekniker, teknisk designer eller lignende og nogle års erfaring fra en lignende stilling.
  • Det er en fordel hvis du har arbejdet med kommercielle/industrielle køleanlæg, procesanlæg eller rørbyggerier.  
  • Du har med fordel erfaring med AutoCAD Plant 3D

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Lyder dette som dig? Så send os din ansøgning med det samme, da vi behandler ansøgningerne i takt med, at vi modtager dem. Tiltrædelse sker efter aftale.

For yderligere info er du velkommen til at kontakte Projektchef Martin Poulsen på Martin.poulsen@jci.com eller på telefon +45 22 49 79 06.

Gem job

Johnson Controls
Publiceret: 20. december 2021

Arbejdssted

Hornslet