Pro­duk­tions­le­der til dansk ni­che­virk­som­hed

Du kan se frem til en meget betydningsfuld rolle, hvor du former vores fremtid. Og så arbejder du inden for et unikt specialområde i en foregangsvirksomhed inden for perlite. Det bliver ikke mere spændende end det er her, og vi har en størrelse, der gør, at du i den grad ser resultatet af dit arbejde,” fortæller direktør Jannick Knudsen.

  • Vil du arbejde hos en specialvirksomhed med unikke produktionsprocesser, som kun findes i ca. 10 virksomheder i verden? Og giver det mening for dig at blive en del af en bæredygtig perlite producent, der som den eneste i verden har et unikt varmegenanvendelses system?

En førende virksomhed inden for perlite

Nordisk Perlite er en dansk produktionsvirksomhed, der producerer en vulkansk sten kaldet perlite. Perlite er en den eneste sten, som har bundet vand og kan derfor ekspandere 10-20 gange sin egen størrelse ved opvarmning i højovne på 1000 grader. Virksomheden har eksisteret i 40 år, og vi er 30 kolleger med vidt forskellige baggrunde.

Vores produkt bliver anvendt i rigtig mange ting, som vi bruger i vores hverdag. Og når du først kommer ind i det her, så vil du helt sikkert blive motiveret af, hvad vi kan realisere i fremtiden.” – Jannick

Spil en nøglerolle hos en af danmarks førende nichevirksomheder

Som produktionsleder får du hovedansvar for produktionen og 20 faglærte og ufaglærte medarbejdere med forskellige kulturelle baggrunde. Mere konkret indebærer det, at du:

  • planlægger produktionen
  • indkøber emballage, dele til anlæg og diverse
  • står for procesoptimering og automatisering
  • følger op på anlægsvedligeholdelse
  • håndterer kvalitetsarbejde
  • sikrer trivsel og udvikling blandt dine medarbejdere
  • står for en række administrative produktionsrelaterede opgaver.

En vigtig del af din rolle er også – i tæt samspil med værkføreren og direktøren – at gå forrest inden for projektudvikling med eksempelvis indkøring af nye systemer, optimering af arbejds- og produktionsprocesser, projektoptimering af anlæg, automatisering og lignende.

Du får en høj grad af frihed til at sikre produktionen og tage ejerskab over dine ansvarsområder. Og selvom du har det overordnede ansvar, trives du blandt dine medarbejdere på gulvet.” – Jannick

Et højt specialiseret team

Vi er en blandet flok med mange forskellige kompetencer og fagligheder, men fælles for os er, at vi er stolte af at arbejde i en førende virksomhed inden for perlite. Det er det, der driver os i hverdagen. Og vi ved, at vores produkter udgør en væsentlig betydning inden for mange brancher.

”Vi er cirka 10 forskellige nationaliteter, og vi har en meget flad struktur og en god, lun og humoristisk tone iblandt os.” – Jannick

Erfaren leder med gode kommunikationsevner

  • Du har en teknisk baggrund som ingeniør, maskinmester, konstruktør eller lignende kombineret med solid erfaring fra en tilsvarende ledelsesstilling.
  • Du behersker dansk og engelsk – vi er et multikulturelt team med både faglærte og ufaglærte.
  • Du er ikke bange for at tage hurtige beslutninger i en hektisk hverdag.
  • Du er kreativ og iderig i forhold til nye markedsmuligheder og produktudvikling.

Det er vigtigt, at du tager ansvar, og du ikke selv er bange for at tage fat på lige fod med dine medarbejdere. Og så skal du have en høj arbejdsmoral og et godt strategisk overblik.” – Jannick

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Jannick Knudsen på tlf. 78789515 eller e-mail: jvk@nordiskperlite.dk. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via nedenstående link.

Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job