Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Pro­duk­tions­le­der

Har du lyst til at drive forandringsledelse og skabe gode resultater inden for drift og optimering af produktionen?

Daloon A/S søger en produktionsleder til dag/aftenhold. Du vil få en central rolle og blive en del af en organisation bestående af engagerede kollegaer, som alle arbejder i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med mulighed for at tage ansvar og præge egen arbejdsdag og opgaver. Udover samarbejde med produktionsleder-teamet og medarbejderne, vil der være et bredt samarbejde på tværs, primært med lager/logistik, planlægning, kvalitet og teknik.

Daloon A/S & Goodlife Foods

Daloon A/S er beliggende i Nyborg, og selskabet er i dag en del af den hollandske fødevarekoncern GoodLife Foods. Fabrikken i Nyborg er 1 ud af 8 fabrikker i koncernen beliggende i hhv. England, Holland, Belgien og Danmark. Med mere end 60 års erfaring er Daloon i dag dedikeret omkring produktion af forårsruller og arbejder løbende på at udvide og optimere sit sortiment ift. fortsat udvikling af brand og markeder. Produkterne afsættes primært på det nordiske og tyske detail- og foodservicemarked. Afsætningen på det tyske marked sker via vores tyske søsterselskab. Daloon huser, foruden en komplet produktion, også administration i form af økonomi, supply chain, HR og salg/marketing m.m. Der beskæftiges ca. 120 medarbejdere og produceres og afsættes årligt 11.000-12.000 ton frostvarer.

Stillingen

Daloon søger en produktionsleder til dag-/aftenhold. Medarbejderen indgår i produktionsleder-teamet, som består af 2 øvrige produktionsledere.

Produktionslederen refererer til fabrikschefen.

Produktionslederen forventes selvstændigt at varetage følgende opgaver:

  • Fokus på output og effektivitet
  • Synlighed
  • Medarbejderplanlægning
  • Medarbejderpleje og -udvikling
  • Sparring med teknisk afdeling omkring ideer til løsning af udfordringer
  • Løbende sikre at alt lever op til vore høje kvalitetskrav og certificeringer
  • Fremme et godt og sikkert arbejdsmiljø
  • Erfaren bruger af IT og lysten til at være med til at udvikle og optimere arbejdsgangene i produktionen
  • Div. ad hoc-opgaver

Kandidaten

Den ideelle kandidat har erfaring med produktionsledelse og gerne fra en fødevarevirksomhed. Du har relevant baggrund som ingeniør, produktionsteknolog eller lignende.

Kandidaten har følgende kvalifikationer:

  • Minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling
  • Flair for- og erfaring med IT-anvendelse
  • Flair for tal
  • God til at skabe relationer og opbygge tillid
  • Kan have mange bolde i luften og stadig bevare overblikket
  • Følger opgaverne til dørs og overholder deadlines
  • Er kvalitetsbevidst, ansvarlig og kan arbejde selvstændigt
  • Er fleksibel og udviklingsorienteret såvel personligt som i teamet

Benefits

Der tilbydes en gagepakke, der modsvarer kravene til stillingen, pensionsordning og sundhedsforsikring. Der tilbydes desuden fleksible arbejdstider og kantineordning.

Kontakt

Fabrikschef Jens Kjær kan kontaktes for yderligere spørgsmål om stillingen på tlf. nr. 2265 0185.

Tiltrædelse

Snarest muligt.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 1. februar 2022, og vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling og skulle du ønske at vide mere om virksomheden og stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jeppe Secher på tlf. 7245 9106 eller på jse@jobindex.dk for en uforpligtende snak herom.

Vi behandler ansøgningerne løbende og forbeholder os retten til at lukke ned for processen før tid, hvis den rette kandidat dukker op. Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Jeppe Secher
TLF: 7245 9106
Mail: jse@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

– Find din jobglæde
Gem job