Forpagter, evt. daglig leder med henblik på for­pagt­ning

Drømmer du om at være herre i egen butik? Drives du af spændende udfordringer samt en hverdag og indtjening, som du i høj grad selv er med til at præge? Så er det nu, du skal læse videre!

Om butikken

Butikken er beliggende ved F24 anlæg på den stærkt trafikerede hovedvej A16. Butikken har stort potentiale med grill og butik i åben forbindelse med plads til siddende gæster.

Butikken er p.t. ikke i drift, og der er dermed mulighed for virkelig at sætte sit eget præg for den fremtidige retning og udvikling. Der er tale om virkelig velindrettede lokaler til salg af fastfood, bake off, smørrebrød/sandwich og alt andet til kunder on the go. Herudover også stort lokalt potentiale for fastfood og middagsretter.

Butikken er/har været solidt forankret i lokalmiljøet og med stadig stigende pendlertrafik. Butikken har med den rigtige person et stort potentiale for salg af bl.a. fastfood, bake-off brød, kaffe, drikkevarer, gaveartikler, konfekture mv. Evt. mulighed for pakkeudleveringssted, spil, hvilket kan give butikken øget både kundestrøm og indtjening for den nye forpagter.

Dine muligheder

Som ny forpagter har du muligheden for at sætte dit eget præg på udviklingen, og med den rette leverandør i ryggen får du et stærkt set-up og koncept.

For den rette er der mulighed for at komme i gang på fordelagtige vilkår og i fremtiden mulighed for evt. at overtage hele anlægget fra nuværende ejer.

Gem job

Trafikcenter Midt
Publiceret: 24. juni 2022

Arbejdssted

Hammershøj