Bliv øko­no­mi­chef i ambitiøs & uformel virk­som­hed

Hos Seminarer.dk A/S søger vi en økonomichef, der skal stå i spidsen for den daglige økonomiske drift og har lyst til at være en del af et ambitiøst og uformelt team. Måske er det lige dig, vi leder efter.

Hvad tilbyder vi dig?

Vi tilbyder dig en spændende fuldtidsstilling med fleksibilitet og frihed under ansvar samt mulighed for personlig og faglig udvikling.

Måske er du i den særlige situation, at du har fuld gang i karrieren, og – uden at give køb på denne og egne ambitioner – ønsker mere balance ift. dit privatliv? Alternativt søger du måske en virksomhed med korte kommandoveje og en ambitiøs ledelse? Begge scenarier matcher Seminarer.dk.

Hos os får du bl.a.:

  • Et godt arbejdsmiljø på kontoret beliggende på havnen i Odense C
  • Lønpakke inkl. pension, der matcher dine kvalifikationer
  • Fleksibilitet i både arbejdstid og -sted
  • Arbejdstelefon og -computer
  • Sundhedsforsikring
  • Flere sociale arrangementer årligt
  • En dagligdag med spændende udfordringer og godt humør i en virksomhed, som gør en forskel for andre mennesker

Hvem er du?

Du har erfaring som fx regnskabschef, revisor eller som business controller. Du har stærke analytiske evner og går gerne et ekstra skridt for at sikre, at de data, du bearbejder, er korrekte. Du har gode kommunikationsevner på skrift og i tale og evner at tænke kommercielt. Du er opsøgende af natur, arbejder struktureret og målrettet og har respekt for deadlines. Ud over de daglige arbejdsopgaver bidrager du med dit gode humør til det velfungerende og positive arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du kan dine ting, men derudover også at du slet ikke kan lade være med at være nysgerrig på controlling af både omkostninger, omsætning og effektivisering af arbejdsprocesser. Har du kompetencer inden for Business Intelligence og/eller international handel, er det et plus.

Du har erfaring med og mod på bl.a. at stå for opgaver som:

  • Finansielle forecasts, rapporter, præsentationer og nøgletal og deltagelse i ledergruppe
  • Lønkørsel og indberetning af honorarer/royalties til e-Indkomst
  • Månedsrapportering, herunder daglig bogføring, betaling af kreditorer, indberetning af moms, afstemninger og periodiseringer
  • Årsafslutning og materiale til revisionen
  • Forefaldne HR-opgaver, fx indberetning til NemRefusion, udkast til ansættelseskontrakter, tillæg til ansættelseskontrakter, ajourføring af personalehåndbog
  • Sparring med to medarbejdere i afdelingen, som varetager fakturering, indbetalinger og opfølgning/rykning af debitorer samt kundekontakt

Vi bruger følgende systemer, og det er en fordel, at du har kendskab til og erfaring med nogle af dem:

  • e-Conomic
  • Zenegy (lønsystem)
  • Digiflow
  • Pleo (udlæg)
  • Planorama (kursusadministrationssystem)

Derudover anvender vi Office-pakken, som vi forventer, du har et godt kendskab til – det er særligt vigtigt, at du er superbruger i Excel.

Ansøg og/eller få mere at vide

Send din ansøgning til seminarer@seminarer.dk hurtigst muligt og skriv Økonomichef i emnefeltet. Samtaler afholdes løbende. Bemærk, at opstart vil være januar 2023 eller senest 1. februar 2023.

Har du brug for at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Adm. Direktør Nicky Strandstoft på 51 82 77 44 eller nuværende Regnskabschef Marie Pedersen på 51 53 03 68.


Hvem er Seminarer.dk?

Seminarer.dk har eksisteret siden 1998. Vi er en lille og ejerledet virksomhed, hvor vi pt. er 22 fastansatte, som arbejder tæt sammen hver eneste dag.

Vi udvikler og udbyder efteruddannelse i form af kurser, uddannelser, digitale produkter, blended learning og konsulentydelser. I de senere år har vi gennemgået en spændende digital rejse både på produktsiden og i den øvrige del af organisationen, herunder i Økonomiafdelingen, som er en shared service mellem økonomi og kundesupport.

Vi er en solid virksomhed, som sigter højt, investerer i fremtiden og har styr på både økonomi og processer. Vi har glade kunder og glade medarbejdere, og begge dele er meget vigtige for os.

Gem job