Salgschef

Koncerter, festivaler, musik, sport og teatre – liveoplevelser, der bringer os sammen

Høj musik og fællessang, rørende teaterforestillinger, intensive sportskampe – latter, tårer, begejstring, gåsehud, råb, klap og kram – alle de følelser liveoplevelser skaber.

Kan du holde mange bolde i luften, arbejde selvstændigt og i et team, ser du muligheder i stedet for begrænsninger, er selvkørende og god under pres… Så glem det…
Alt sammen gode egenskaber, men også slidte floskler…

Vi arbejder i en fantastisk branche, i en fantastisk virksomhed med en masse skønne kolleger. Til tider er der masser af hårdt arbejde, sved på panden og stress, i andre perioder har vi tid og overskud til at nyde vores mange spændende opgaver og udfordringer, tænke nyt, udvikle, skabe og deltage.

Vi er en stolt del af en global virksomhed, en aktiv del af en europæisk region og et tæt og nærværende lokalt team. Som virksomhed og kolleger passer vi på og holder af hinanden. Vi prioriterer fællesskabet og erkender de værdier og det forretningspotentiale, der ligger i det stærke arbejdsfællesskab.

Vi sælger billetter – så enkelt kan det siges. Bag det at sælge en billet, ligger der en lang række spændende arbejdsopgaver, som vi har grupperet i 5 teams – Sales, Operations, Marketing, Finance og Fan Experience.

Salg – handler om at skabe gode og langvarige relationer med festivaler, spillesteder, klubber og andre arrangører, der skaber events hvortil der skal sælges billetter. Det handler om gode dialoger vedr. billetsystemer, funktioner og opsætning af events, markedsføring om fan-service og kommunikation, om adgangskontrol og afvikling. Det handler om at præsentere nye produkter, nye systemfunktioner, som styrker arrangørernes arbejde og billetsalget til deres events.

Og alt det andet…

Vi søger

Vi søger en salgschef med røv i bukserne og live-events i årerne.

Din uddannelsesmæssige baggrund og dit lange CV har vi den største respekt for – men det er ikke det afgørende. Generelt kendskab til, et engagement og en ægte interesse i live-branchen er nogle af nøglerne til denne stilling.

Du skal lede og udvikle vores stærke salgsteam, indgå i et tæt samspil med vores regionale salgsgruppe og deltage aktivt i ledergruppen i Danmark.

Du skal på en og samme tid være professionel, kreativ og serviceorienteret, men også krøllet, personlig og dedikeret.

Vi har brug for en kollega, som har både lysten og evnerne til at tage aktiv del i de mange daglige arbejdsopgaver, men som også formår at strukturere og udvikle vores mere højt- flyvende idéer og projekter.

Opgaver og ansvar

Der er mange spændende opgaver og et 

 udfordrende ansvar. Nogle af opgaverne er disse neden for – og andre vil komme til undervejs.

  • Skabe og fastholde relationer
  • Indgå og vedligeholde samarbejdsaftaler
  • Igangsætte salgskampagner og salgsaktiviteter
  • Deltage i vores regionale salgsnetværk
  • Igangsætte, implementere eller styrke generelle Ticketmaster-projekter på tværs af teams
  • Udvikle, etablere og drive eksisterende og nye kommercielle partnerskaber
  • Bidrage til at udvikle og drive vores generelle stærke ry og rygte, positionering i branchen og offentligheden
  • Ledelse, sparring, support over for kolleger i salgsteamet, men også kollegerne i resten af organisationen

Vi håber, du er interesseret

Send ansøgning og dit CV hurtigst muligt – men senest d. 8. oktober 2022 til Jakob: job@ticketmaster.dk. I tvivl om det mindste, så gi’ Jakob et ring på 2162 1501.

Og husk det gode gamle råd, som også virker i en ansøgning –
”Don’t tell them you are funny – make them laugh...”


Om Ticketmaster

Ticketmaster Danmark sælger først og fremmest billetter på vegne af danske arrangører over hele landet – og inden for alle typer af genrer og arrangementer. Vi arbejder med salg, økonomi, marketing, products og service over for både arrangører og billetkøbere. For mange år tilbage hed vi Billetnet, i dag er vi Ticketmaster og en del af verdens største underholdnings-koncern, som hedder Live Nation Entertainment. Læs mere på disse links: www.ticketmaster.dkwww.livenationentertainment.com.

Gem job