Pro­jekt­le­der til clo­ud­løs­nin­ger baseret på ma­skin­da­ta

til international virksomhed i Skanderborg

Bliver du motiveret af at arbejde med projektstyring og cloudbaseret-datakobling af maskiner? Brænder du for at kommunikere med kunder og at samarbejde på tværs af afdelinger? Så er du sikkert den nye kollega, som vi mangler i vores salgs- og serviceteam.

Dine arbejdsopgaver:

  • Rådgive kunder og salgskolleger som teamets MES produktspecialist (Manufacturing Execution System)
  • Give tekniske input til kundekontrakter
  • Sikre god og effektiv projektstyring i samspil med kunder og kolleger
  • Have ansvar for onsite idriftsættelse af vores MES produktionsoptimeringsløsninger hos kunderne
  • Vedligeholde installerede systemer

Jobbets betydning:

Dit job vil blive en nøglefunktion i udrulningen af ENKOTECs nye MES-løsninger. Der er tale om en nyoprettet stilling, så du vil være med til at forme jobbet. Du kommer bl.a. til at arbejde sammen med vores servicekonsulenter, der i samarbejde med sælger rådgiver kunden i MES-løsningens anvendelse og optimeringsmuligheder. ENKOTEC ønsker at tage MES til et nyt niveau inden for produktionsoptimering i vores branche. Vi anvender egenudviklede cloudløsninger til vores MES, og her kan du byde ind med dine kompetencer ifm. videreudvikling og optimering af løsningerne.

Hvad skal du kunne:

  • Du har stærke IT-kompetencer og lyst til at lære mere.
  • Du har en basal viden inden for computernetværk/netværksopsætning, og vi lærer dig resten.
  • Du har en god forståelse for produktionsudstyr.
  • Du kan begå dig på engelsk i skrift og tale; vi handler udelukkende med internationale kunder.
  • Du er produktionsteknolog, produktionsingeniør eller maskinmester - eller noget helt andet relevant.

Personlige egenskaber:

Som person trives du både med at fordybe dig i opgaverne og arbejde sammen med andre. Du får en stor kontaktflade, da jobbet kræver samarbejde med mange interessenter. Du arbejder organiseret og systematisk, har gode kommunikative evner og er kvalitetsbevidst.

Du får fleksibilitet i det daglige:

Hos ENKOTEC har vi gode arbejdsforhold, et uhøjtideligt arbejdsmiljø og mulighed for faglig udvikling. Det er vigtigt hos os, at arbejde og privatliv går godt i spænd. Derfor tilbyder vi flextidsordning og hjemmearbejde som en del af vores ansættelsesvilkår. Du skal regne med ca. 30 rejsedage pr. år.

Interesseret?

Lyder det som et job for dig? Så send os din ansøgning senest mandag d. 10. oktober 2022 stilet til Service Team & Sales Project Manager Jesper Wexel, jw@enkotec.dkHar du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jesper på 6163 8840 eller pr. e-mail.

Vi glæder os til at høre fra dig!


ENKOTEC A/S er verdens førende leverandør af maskiner og udstyr til fremstilling af præcisionssøm. Vi laver værdiskabende løsninger til kunderne gennem innovation, gode leverandørrelationer og udvikling af vores servicekoncept. ENKOTEC har til huse centralt i det naturskønne Skanderborg og beskæftiger 80 medarbejdere på verdensplan, heraf 75 på hovedkontoret i Skanderborg. Vi lever i høj grad efter vores værdier i hverdagen: Licence to act, kunden i centrum og company spirit. ENKOTEC A/S er en virksomhed i vækst og har siden 2006 været ejet af Bikubenfonden.

ENKOTEC A/S, Sverigesvej 26, 8660 Skanderborg

Gem job